Crowdfunding som finansieringskilde for selskaber

Begrebet crowdfunding dækker over aktiviteter uden den fornødne finansiering, hvor initiativtagere henvender sig til et større eller mindre antal personer med det formål at opnå finansiering fra dem. Tendensen, der kommer fra udlandet, kendes især fra de sociale medier, hvor crowdfunding bruges til at finansiere kulturelle og velgørende formål – herunder operationer, tilbagebetaling af gæld og udenlandsrejser.

De seneste år har konceptet udviklet sig til også at være en finansieringskilde for især mindre selskaber, hvor selskaberne via internettet opnår finansiering fra en række investorer, der typisk hver især bidrager med et mindre beløb.

I selskabsregi sker crowdfunding primært som lån eller mod udstedelse af aktier eller andre værdipapirer. Dette betegnes equity crowdfunding. Equity crowdfunding kan finde sted inden for rammerne af den finansielle lovgivning, men dette er ikke direkte reguleret i dansk lovgivning. Derfor bør man altid søge rådgivning, før man påbegynder et crowdfundingprojekt.

Vi vil kort guide dig gennem, hvilke selskabsformer der kan have glæde af equity crowdfunding, og hvilke platforme man kan crowdfunde fra, og vi stiller de spørgsmål, som et selskab bør overveje, før de påbegynder finansiering via crowdfunding.

Hvilke selskaber kan med fordel bruge crowdfunding?

Prospektreglerne gælder for udbud af værdipapirer, herunder aktier og værdipapirer, der kan sidestilles med aktier eller obligationer og andre gældsinstrumenter. Værdipapirer omfatter ikke anparter, og derfor kan man ikke lovligt bruge et anpartsselskab som basis for crowdfunding.

Iværksætterselskaber er underlagt samme regler som anpartsselskaber, hvilket medfører, at denne selskabsform heller ikke kan danne basis for crowdfunding. Dog vil et iværksætterselskab på et senere tidspunkt, når kapitalkravene er opfyldt, kunne omdannes til et aktieselskab, hvorefter det vil kunne bruges som basis for crowdfunding.

Udbud af værdipapirer til offentligheden er reguleret af værdipapirhandelsloven og kræver som udgangspunkt, at der udarbejdes et prospekt, som skal godkendes af Finanstilsynet. Et prospekt er udstederens informations-/salgsmateriale, som skal udarbejdes i forbindelse med et offentligt udbud af værdipapirer, eller når værdipapirer søges optaget til handel på et reguleret marked som NASDAQ OMX København eller GXG Markets.

I Danmark er der prospektpligt, når der udstedes værdipapirer til en værdi af over EUR 1 million. Der findes dog en række udbud, hvor der ikke skal udarbejdes prospekt, eksempelvis værdipapirer, der er rettet mod ”kvalificerede investorer”.

Equity crowdfunding er således særlig relevant for iværksættere og små og mellemstore virksomheder, hvilket primært skyldes de beløbsmæssige begrænsninger, der gælder for at holde crowdfunding uden for prospektreglerne.

Relevante crowdfundingplatforme

Selvom det principielt er muligt at lave crowdfunding fra egen hjemmeside, udbydes investeringsmuligheden typisk over en etableret crowdfundingplatform på internettet.

Udbyderen af platformen fastlægger selv kriterierne for, hvilke projekter og selskaber, der kan søge finansiering fra platformen. Derudover opererer platformene typisk uden nogen form for – eller med en begrænset – regulatorisk godkendelse, og platformsudbydere er derfor begrænset til at formidle investeringsmuligheden som en slags elektronisk opslagstavle.

I Danmark findes kun enkelte udbydere af crowdfundingplatforme, men flere er på vej, herunder platforme, der vil kunne tilbyde decideret equity crowdfunding.

Som selskab bør man overveje …

Selskaber, der er interesseret i at finansiere sig gennem crowdfunding, bør overveje følgende:

• Er vi i stand til at håndtere en større gruppe aktionærer og de administrative udfordringer, som dette medfører?
• Hvordan sikres det, at de nye investorer ikke opnår kontrol (hvis dette ikke er hensigten)?
• Skal aktiekapitalen opdeles i aktieklasser for at sikre fortsat kontrol for den/de oprindelige ejer/ejere?
• Skal aktierne udstedes gennem Værdipapircentralen?
• Hvordan kan fortegningsretten for eksisterende aktionærer fraviges?
• Hvordan skal vedtægterne tilpasses, så selskabet kan kommunikere elektronisk med aktionærerne?
• Hvis det skal være muligt – hvordan kan investorer komme ud af investeringen?

Derudover er det vigtigt at forholde sig til de individuelle forhold og tilpasninger i selskabet, der kan have betydning ved finansiering gennem crowdfunding.

Vil du vide mere?

Finanstilsynet har udarbejdet et notat om de regler for den finansielle regulering, der skal tages stilling til i forbindelse med crowdfunding. Du kan læse notatet her

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for et råd om crowdfunding.