Nyhed

Effektivisering af selskabsstiftelser og -omdannelser

Den 11. marts 2015 åbner en ny digital selvbetjeningsløsning, som gør det lettere at indberette selskaber og erhvervsdrivende fonde til Erhvervsstyrelsen. Løsningen er både mere sikker og mere brugervenlig end hidtidige løsninger.

Med den nye løsning vil det eksempelvis være muligt at anmelde start af alle virksomhedsformer, lave omdannelser, statusskift og yderligere ændringer digitalt.

Desuden indeholder den nye løsning nogle ekstra sikkerhedsforanstaltninger, herunder at der automatisk bliver sendt besked hver gang, der sker registreringer i et selskab. Beskeden sendes via Digital Post til både det CVR-nummer, som registreringen vedrører, og til den person, som registreringen omhandler.

Når løsningen åbner

Selskabsregistreringsløsningen tager hensyn til både de professionelle brugere, der ønsker et hurtigt og nemt registreringsforløb, samt de brugere, som for første gang skal etablere en virksomhed, og som derfor har brug for hjælp og vejledning undervejs i registreringsforløbet.

Når løsningen åbner den 11. marts, vil der være yderligere information og vejledning at hente på bl.a. www.virk.dk.

Har du brug for hjælp?

NJORD tilbyder forsat at forestå dokumentation ved stiftelse eller omdannelse af virksomheder. Læs eksempelvis om vores iværksætterpakke.

VIL DU VIDE MERE?
Hvad kan vi gøre for dig?