05.04.2019

Nyhed

Nye regler om skibsophugning

Fra og med 1. januar 2019 må skibe under europæisk flag, eller som er medlem af OECD, kun skrottes på værfter, som er godkendt af EU. De nye regler for skibsophugning er en del af ikrafttrædelsen af EU-forordning ((EU) Nr. 1257/2013), som regulerer ophugning af skibe i Europa.

Ikrafttrædelsen af forordningen sker over flere faser. Første fase havde sigte på etablering af den ”europæiske liste”, som angiver hvilke værfter skibsredere må lade sine skibe ophugge på.

> Se listen her

Listen bliver løbende opdateret; senest i december 2018, hvor seks nye værfter blev tilføjet til listen, som nu indeholder 26 værfter. Anden fase, som netop er trådt i kraft, og tredje fase, som forventes at træde i kraft med udgangen af 2020, pålægger rederier kun at anvende værfter angivet på den europæiske liste til ophugning.

Rederier, der ikke overholder reglerne for ophugning, risikerer bøde og fængselsstraf. Strafferammen er en bøde og fængsel i op til to år. Bøden er minimum 20.000 kr. samt et tillæg på 3.000 kr. per påbegyndt ton. Sanktionerne er hverken nye eller hårdere end før. Der er dog inden for de seneste år kommet et øget fokus på ophugning af skibe, og risikoen for at blive opdaget er steget. Derudover ses en tendens til, at myndighederne i andre lande har øget kontrollen. Eksempelvis blev to hollandske rederier sidste år idømt bøder for at have overtrådt reglerne om ophugning af skibe.

NJORD er specialister indenfor sø- og transportret. Du er velkommen til at kontakte vores advokater, hvis du vil vide mere om reglerne om skibsophugning eller anden transportjura.

Du kan holde dig opdateret ved at følge os på LinkedIn, samt skrive dig op til vores nyhedsbrev på vores hjemmeside.

> Følg os på LinkedIn

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyheder

Datatilsynet har offentliggjort planlagte tilsyn for sidste halvdel af 2019

Datatilsynet har nu offentliggjort, hvilke databeskyttelsesretlige områder de vil fokusere på i forbindelse med de planlagte tilsyn i andet halvår af 2019. Datatilsynet vil fokusere på fire overordnede områder; databehandlere, den daglige overvågning af registrerede, databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold og automatiske afgørelser og profilering.

Klager resulterer ikke altid i medhold

Det er ikke alle klager til Datatilsynet, der resulterer i, at klager (den registrerede) får ret. Senest har Datatilsynet vurderet, at den registrerede ikke skulle have medhold i sin klage i en konkret sag om kryptering af e-mails hos Lowell Danmark A/S, da virksomheden efter Datatilsynets vurdering havde foretaget en risikovurdering, hvor fremgangsmåden omkring kryptering af e-mails blev vurderet som en passende sikkerhedsforanstaltning.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få vores nyhedsbreve og modtag seneste juridisk nyt.

Tilmeld dig nu