Gaver og gæld mellem ægtefæller
NJORDs familieretsteam, som rådgiver ægtefæller omkring gaver og bistår i forbindelse med retssager om evt. omstødelse af gaver, forklarer, at udgangspunktet er, at ægtefæller frit kan give hinanden gaver - og uanset størrelsen af gaven skal der ikke betales gaveafgift.
Frem til den 1. januar 2018, hvor den nye ægtefællelov trådte i kraft, var det dog et krav, at der blev oprettet og tinglyst en gaveægtepagt. Ellers var gaven ikke gyldig, hverken i forhold til omverdenen, dvs. gavegiverens kreditorer, eller i ægtefællernes indbyrdes forhold.
Kravet om ægtepagt har dog aldrig omfattet sædvanlige lejlighedsgaver, f.eks. jule- og fødselsdagsgaver, hvis værdien ikke stod i misforhold til gavegiverens økonomiske forhold på gavetidspunktet.
Med den nye ægtefællelov er kravet om gaveægtepagt blevet ophævet. Alle gaver – dvs. også dem, der ikke kan karakteriseres som sædvanlige lejlighedsgaver – er nu gyldige UDEN ægtepagt. NJORD anbefaler af bevismæssige årsager dog altid, at der oprettes et skriftligt gavebrev, som dateres og underskrives af begge ægtefæller.
Gaver givet før den 1. januar 2018 uden den nødvendige gaveægtepagt er blevet gyldige iflg. ægtefælleloven, medmindre der inden denne dato var anlagt sag om, at gaven var ugyldig.
Ægtefæller har altid haft og har fortsat mulighed for at indrette sig, som parret synes passer bedst til deres forhold.
En ægtepagt kan lovligt indrette sig på sådan en måde, at den ene ægtefælle ejer fx alle de private aktiver som hus, sommerhus og bil, hvis den anden ægtefælle som selvstændig måske har en i økonomisk henseende mere risikable forhold. Har ægtefællerne indrettet sig på denne måde, kan den selvstændig forretningsdrivende ægtefælles kreditorer kun ”holde” sig til den forretningsdrivende ægtefælle, som alene hæfter for virksomhedens gæld. Kreditorer kan ikke forfølge den anden ægtefælle, som ejer de private aktiver, medmindre ægtefællen har underskrevet som meddebitor på lån, stillet aktiverne til sikkerhed for den forretningsdrivende ægtefælles lån eller kautioneret for lån.
På samme måde kan et ægtepar, som ejer hus, bil osv. i sameje, dvs. med en ejerandel på 50% hver, aftale, at den ene ægtefælle, der for at være på den sikre side i forhold til sin forretning og dennes eventuelle kreditorer, overdrager sin andel af hus, bil osv. til den anden ægtefælle som en gave. En sådan overdragelse kræver ikke længere, at der oprettes en gaveægtepagt. Dog anbefales det altid, at der af bevismæssige årsager oprettes et skriftligt gavebrev.
Hvis en ægtefælle går konkurs, er situationen selvfølgelig en anden. Det skal ikke være muligt heller for ægtefæller at foretage overdragelsen op til en konkurs for at etablere et såkaldt “kreditorly”. Ingen ønsker, at det skal være lovligt med sådanne dispositioner på kreditorernes bekostning.
Ved en konkurs kan ALLE gaver - undtagen sædvanlige lejlighedsgaver - omstødes af konkursboet, hvis de er givet op til 2 år før fristdagen for konkursen. Gaver, som er givet indenfor 6 måneder fra konkursen, kan omstødes uden hensyntagen til gavegiverens økonomiske situation på gavetidspunktet, mens gaver, som er givet senere, kun kan omstødes, hvis forskellige betingelser i Konkursloven er opfyldt.
