- VI ER 210 MEDARBEJDERE
- 120 JURISTER
- 20 NATIONALITETER
- MED KONTORER I KØBENHAVN, ROSKILDE, SILKEBORG, AARHUS, RIGA, TALLINN OG VILNIUS
Videoen er produceret af NERD Productions.
Med viden følger ansvar
Det er vores opgave som advokatfirma at sikre vores klienters retfærdighed og sørge for, at de får den hjælp og rådgivning, de har brug for. Det skal gøres ordentligt. Med faglighed, viden og erfaring. Og med respekt for klient, proces og alle involverede parter. Vi har bygget NJORD op omkring tre kerneværdier:
VIDEN
Vi er specialiseret inden for mere end 30 forretningsområder. Sammen med vores klienter finder vi nye veje og vender juridiske udfordringer til muligheder. Vi stræber altid efter, at arbejdsgangen er direkte, uformel og fleksibel.
DIVERSITET
Forskellighed er en styrke. Derfor er der hos NJORD stor fokus på mangfoldighed, minoriteter og inklusion. Vores medarbejdere tænker, taler og samarbejder på mere end 25 sprog på tværs af organisationen. Diversitet gør os stærke – sammen.
RESPEKT
Som advokatfirma påtager vi os en stemme i samfundet – og det er afgørende, at vi bruger den klogt i samfundsdebatten og til at påvirke vores klienters sager i den rigtige retning. Derfor beskæftiger vi os med områder, hvor vi med juridisk viden kan gøre en forskel. Det kan vi bl.a. i sager om digitale krænkelser og i børnesager, hvor det er vores opgave at tale på vegne af og varetage interesserne for vores klienter, hvor de selv kan have svært ved at blive hørt.
DIREKTE RÅDGIVNING
Hos NJORD får du rådgivning skåret ind til benet, leveret som effektive løsninger i et sprog, der er til at forstå.
Komplekse spørgsmål fortjener præcise svar. Vi skaber overblik og ser problemstillingerne i en større sammenhæng. Kun ved at se det samlede billede kan vi levere enkel og præcis rådgivning, som ikke efterlader tvivl eller spørgsmål. Vi er med dig, fra problemet opstår og til den endelige løsning, og vi giver dig fra første møde et overblik over forløb, pris og alt, hvad der er vigtigt for dig at vide.
BRANCHEINDSIGT
Sager løses ikke kun bag et skrivebord. At være helt tæt på branchen og forstå din virksomhed og arbejdsgang er en forudsætning for, at vi kan levere brugbar og god rådgivning.
Dit behov og den virkelighed, du er i, er vores udgangspunkt. Vi vil hellere tilbyde dig ét godt råd og en brugbar løsning end en lang, kompliceret juridisk analyse.
GATEWAY
For mange af vores globale klienter fungerer NJORD som en gateway til hele den nordiske region. Med jurister fra alle de nordiske og baltiske lande, fra Tyskland, Østrig, Polen og USA er NJORD en nordisk platform i en global kontekst. Desuden er det er vigtigt for os at være let tilgængelige og have et solidt regional- og lokalkendskab via vores danske kontorplaceringer – i Silkeborg, København og Aarhus.
NORDISK
Det nordiske kendetegner vores kultur og tankesæt. Grundlæggende har vi en nordisk måde at arbejde på – et fladt hierarki og en mangfoldig kultur, hvor forskellighed og diversitet værdsættes. Vi insisterer på at tage ansvar og bruge vores faglighed, der hvor den kan gøre en forskel for vores klienter og for samfundet.
RETSSAGER
Vi yder juridisk rådgivning til både private og erhvervslivet. Og vi går i retten med dig, hvis sagen kræver det. Med NJORD som din advokat er du sikker på at få højt specialiseret rådgivning, der kan løse dine juridiske problemstillinger.
Er det vigtigt for dig at få en oprigtig, ærlig vurdering af din sag og et forløb, hvor overblik og tæt kontakt til din advokat er i højsædet, er NJORD et godt valg.