Ægteskabet er mere end bare et socialt og økonomisk partnerskab mellem to individer. Det udgør en juridisk bindende kontrakt, som tildeler betydelige rettigheder og forpligtelser til de involverede parter. I Danmark kan alle myndige – uanset køn – indgå ægteskab.


Når man indgår et gyldigt ægteskab, opstår der betydningsfulde retsvirkninger. Dette inkluderer en række økonomiske samt arveretlige rettigheder. Ægtefæller får automatisk en gensidig arveret til hinanden, hvilket betyder, at de vil arve hinandens ejendele i tilfælde af dødsfald. Derudover indebærer ægteskabet en gensidig forsørgelsespligt, hvor ægtefæller er forpligtede til at støtte hinanden økonomisk så længe ægteskabet består.

ÆGTESKABSBETINGELSER: INDGÅ ET GYLDIGT ÆGTESKAB

I Danmark er der en række betingelser, parterne skal opfylde for at kunne indgå et gyldigt ægteskab:

  • Myndighed: Begge parter skal være myndige, hvilket betyder, at de skal være fyldt 18 år. Dispensation fra alderskravet er ikke mulig siden den 1. februar 2017.
  • Værgens samtykke: En person med en beskikket værge må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke, selvom vedkommende tidligere har været gift.
  • Slægtninge: Der eksisterer et absolut forbud mod ægteskab mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje samt mellem søskende og halvsøskende. Ægteskab med andre slægtninge, såsom onkler, tanter, fætre eller kusiner er dog tilladt. Forbuddet gælder heller ikke for sammenbragte børn eller adoptivsøskende.
  • Svogerskab: Godkendelse fra Familieretshuset er nødvendig for ægteskaber mellem besvogrede, hvor en ægtefælle har været gift med en slægtning i ret op- og nedstigende linje.
  • Adoption: Adoptivforældre og -børn må ikke gifte sig, så længe adoptivforholdet består. Det kan dog ophæves.
  • Tidligere ægteskaber: Parterne kan ikke gifte sig, så længe en af dem allerede er gift eller er i et registreret partnerskab.
  • Enker og enkemænd: Enker og enkemænd i uskiftet bo kan ikke gifte sig, medmindre visse betingelser er opfyldt. Det kunne fx være manglende formuefællesskab, separation på tidspunktet for dødsfaldet, samtykke fra arvinger eller udenlandsk bobehandling.
  • Dansk indfødsret eller lovligt ophold: Begge parter skal have dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark. Ægteskabet har ingen grænser, da man kan gifte sig med en udlænding, men det kræver, at udlændingen har lovligt ophold i Danmark.


Indgåelse af et gyldigt ægteskab er afgørende for dets holdbarhed. Hvis en eller flere betingelser ikke er opfyldt, kan myndighederne omstøde ægteskabet, hvilket kan føre til opløsning på grund af forhold, der eksisterede ved ægteskabets indgåelse.

Vi er specialiserede i ægteskabsindgåelse, og kan hjælpe jer med at sikre, at I opfylder alle nødvendige betingelser. For at beskytte dit ægteskab og undgå unødvendige juridiske komplikationer, er det afgørende at søge professionel juridisk rådgivning ved indgåelsen af ægteskabet.

 

ÆGTESKAB OG ØKONOMI: FORSTÅ DELINGSFORMUE OG SÆREJE

Når du indgår ægteskab, bliver du en del af et juridisk bindende partnerskab, hvor standarden er, at I opererer under delingsformue – også kendt som formuefællesskab – som er den legale formueordning.
Medmindre der er oprettet en ægtepagt om særeje, omfatter delingsformuen alt, du ejede før ægteskabet, samt alt du erhverver under ægteskabet.

Det økonomiske fællesskab træder i kraft ved ægteskabets gyldige indgåelse og ophører ved skilsmisse, separation eller død.

I Danmark er det en udbredt misforståelse, at mange tror, det kaldes fælleseje. Det er en fejlagtig opfattelse, da der ikke er tale om fælleseje, hvor ejendele ejes i fællesskab. I stedet skal ægtefæller dele sine nettoformuer ligeligt ved ægteskabets ophør, forudsat at deres bodele er positive. Det betyder, at ægtefællens samlede gæld ikke må overstige værdien af deres aktiver. Negative bodele deles ikke, og hver ægtefælle er dermed ansvarlig og hæfter for sin egen gæld.

Som ægtefæller fortsætter I med at eje de ejendele, som I bragte ind i ægteskabet og formuefællesskabet. I løbet af ægteskabet har I som udgangspunkt fri rådighed over egne aktiver. Det betyder, at I kan sælge jeres personlige ejendele uden at kræve samtykke fra den anden ægtefælle. En ægtefælle kan altså frit sælge sin bil eller cykel under ægteskabet uden samtykke fra sin ægtefælle. Der er dog undtagelser, da en ægtefælle normalt ikke kan sælge den fælles bolig eller fælles indbo uden samtykke fra den anden ægtefælle.

 

HÆFTER ÆGTEFÆLLER FOR HINANDENS GÆLD?

Det er vigtigt at forstå ansvarsfordelingen vedrørende gæld i ægteskabet. Det er en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk hæfter for hinandens gæld. Som ægtefæller hæfter I individuelt for den gæld, I har med ind i ægteskabet samt den gæld, I påtager jer under ægteskabet, medmindre det er gæld stiftet i fællesskab. Det betyder, at en ægtefælles kreditor ikke kan kræve, at den anden ægtefælle dækker gælden med sin formue eller betaler af på den. Der er dog en undtagelse: Ægtefæller hæfter undtagelsesvist solidarisk for hinandens gæld over for SKAT.

I tilfælde af gæld, der er stiftet i fællesskab i løbet af ægteskabet, hæfter I samlet for den. Det betyder, at I begge er ansvarlige for at dække denne gæld.

 

BESKYT DINE VÆRDIER MED EN SKRÆDDERSYET ÆGTEPAGT

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, der fastlægger, hvilke ejendele der ikke skal indgå i formuefællesskabet. Det betyder, at visse aktiver eller penge forbliver særeje og ikke deles med ægtefællen i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. En ægtepagt er din måde at sikre, at dine værdier forbliver dine, selvom ægteskabet skulle ophøre.

Hvis du ikke opretter en ægtepagt, følger du den legale formueordning, hvor alle aktiver, der erhverves før og under ægteskabet, indgår i nettodelingsformuen, og deles mellem jer i tilfælde af separation eller skilsmisse.

En ægtepagt kan oprettes både før og efter ægteskabets indgåelse, men det anbefales at lave den før ægteskabet for at klargøre ejendelsfordelingen i tilfælde af ægteskabets ophør.

Med en ægtepagt kan du bestemme, at visse ejendele forbliver fuldstændigt særeje, hvilket betyder, at de ikke deles ved separation, skilsmisse eller død. Du kan også vælge et kombinationssæreje eller skilsmissesæreje, hvor nogle ejendele deles ved død, men ikke ved separation eller skilsmisse.

I ægtepagten kan I også fastsætte bestemte pengebeløb eller ejendele som særeje, eller at alt hvad en part ejede før ægteskabet, forbliver dennes særeje. Der kan også indgås aftaler om gradvis nedtrapning af særeje i takt med ægteskabets varighed, et såkaldt nedtrapningssæreje.

Ægtepagten kan ændres eller ophæves efter aftale mellem ægtefæller under ægteskabet.

Hvis du ønsker at oprette en ægtepagt, er det vigtigt at konsultere en advokat med speciale i ægtepagter, da der er visse krav, der skal opfyldes for, at ægtepagten bliver gyldig – herunder tinglysning. Ingen formuer er ens, derfor bør ægtepagten også tilpasses jeres unikke situation.

 

FORSTÅ ÆGTEFÆLLEBIDRAG OG DIN RET TIL FORSØRGELSE

I et ægteskab bærer ægtefæller en gensidig forsørgelsespligt, hvilket betyder, at I skal tage vare på hinanden, uanset om I bor sammen eller ej. Forpligtelsen gælder, når det kommer til at bidrage til familiens økonomiske forhold. Forsørgelsespligten er en upræcis regel, der ikke specificerer, hvordan jeres økonomi skal organiseres eller omfanget af pligten.

Normalt opfyldes forsørgelsespligten ved, at begge ægtefæller bidrager til familiens udgifter. Når begge ægtefæller har faste indkomster, er det op til jer at afgøre, hvordan I deler familiens udgifter.

Hvis en af jer ikke lever op til forsørgelsespligten, kan Familieretshuset kræve, at vedkommende betaler økonomisk bidrag til den anden ægtefælle. Bidraget er normalt fastsat som en fast månedlig betaling.

Den gensidige forsørgelsespligt ophører ved separation eller skilsmisse. Men det er vigtigt at afgøre, om der er behov for ægtefællebidrag – tidligere kendt som hustrubidrag. Hvis I ansøger om separation eller skilsmisse ved bevilling, skal I beslutte, om en af jer skal betale ægtefællebidrag samt fastlægge ægtefællebidragets størrelse og varigheden af bidraget på forhånd.

Hvis I ikke kan blive enige om ægtefællebidrag ved ægteskabets ophør, vil Familieretshuset træffe afgørelse om bidragspligten og fastsætte beløbet.

Hvis du overvejer at ophæve dit ægteskab, er det afgørende at søge juridisk bistand. Vores advokater i NJORD Law Firm er specialiseret i ægteskabsopløsning og konfliktmægling.

 

HVAD SKER DER, NÅR FORMUEFÆLLESSKABET OPHØRER?

Når ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død, ophører jeres formuefællesskab eller delingsformue også, og her skal I foretage en bodeling. Hovedreglen er ligedeling af nettodelingsformuen. Bodelen er ægtefællens nettoformue, som er værdien af alt, hvad denne ejer fratrukket eventuel gæld. Det indebærer en opstilling af ejendele (aktiver) over for gæld (passiver), hvilket giver den samlede nettoformue/bodel. Hvis den samlede bodel er negativ, behøver den ikke deles ved ægteskabets ophør.

Bodelene samles herefter i en pulje kaldet nettodelingsformuen, som fordeles med halvdelen til hver ægtefælle.

Hvis I ikke ønsker denne standardfordeling af jeres nettoformuer ved ægteskabets ophør, forudsætter det, at I har oprettet en gyldig ægtepagt om særeje før ægteskabets ophør.

Kontakt en af vores advokater indenfor familieret, hvis du har brug for råd og vejledning både ved ægteskabets indgåelse og i tilfælde af konflikter i forbindelse med ægteskabets ophør. 

Vil du vide mere?
Vi hjælper gerne dig og din familie