Det er vigtigt at vide, hvordan arven efter dig fordeles. Mange har svært ved at forholde sig til det, fordi det er et ubehageligt emne.
Dem, der typisk har behov for et testamente, er følgende:
Enlige uden ægtefælle eller børn
Ægtefæller eller enlige med børn, der ønsker, at børnenes arv skal være særeje og ikke deles med barnets ægtefælle i tilfælde af en skilsmisse
Sammenbragte familier med dine, mine og vores børn
Ugifte samlevende, da de ikke har arveret efter hinanden – uanset hvor længe de har boet sammen, eller om de har børn
Alle, der har særlige ønsker til arvens deling
Hvorfor skal jeg oprette et testamente?
Et testamente er et juridisk dokument, hvor du angiver, hvordan du ønsker, at din formue og dine værdier skal fordeles ved din død. Hvis du ikke opretter et testamente, vil arven efter dig i stedet blive fordelt efter arvelovens regler, og det er ikke sikkert, at arvelovens regler svarer til dine ønsker.
Når du skal oprette et testamente, er der en række vilkår, du skal tage stilling til. Det er derfor en god idé at have en juridisk ekspert med på sidelinjen.
Kontakt en af NJORDs arveretsadvokater, hvis du ønsker at oprette et testamente. Vi er specialister i arveret og har stor erfaring med udarbejdelse af testamenter.
Hvis du ikke har oprettet et testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler til dine såkaldte legale arvinger. Legale arvinger er opdelt i 3 arveklasser:
I første arveklasse er din ægtefælle, børn, børnebørn osv.
I anden arveklasse er dine forældre, deres børn (dvs. dine søskende) og børnebørn.
I tredje arveklasse er dine bedsteforældre og deres børn (dvs. dine forældres søskende). Dine fætre og kusiner er altså aldrig arvinger efter dig.
Hvis der ikke er arvinger i første arveklasse, går arven videre til arveklasse to og så fremdeles. Hvis der slet ingen arvinger er i arveklasse 1, 2 eller 3, tilfalder arven statskassen.
Hvad er et børnetestamente?
Med et børnetestamente kan I som forældre tilkendegive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis jeres børn måtte blive forældreløse før deres fyldte 18 år. Hvis ikke I har oprettet et børnetestamente, er det Familieretshuset, der afgør, hvem der skal tage sig af jeres børn indtil, de fylder 18 år.
Hvad er tvangsarv og friarv?
Tvangsarv udgør ¼ af din formue og går til dine tvangsarvinger. Tvangsarvingerne er din ægtefælle og børn. Har du tvangsarvinger, kan du altså ikke ved testamente disponere over den del af din formue. Du kan dog vælge at begrænse arven til tvangsarven, og for børns vedkommende kan tvangsarven maksimeres, så børn hver får maksimalt 1.360.000 (2022-tal).
De resterende ¾ af din formue er din friarv, som du frit kan disponere over i dit testamente. Har du hverken ægtefælle eller børn og dermed ingen tvangsarvinger, kan du dog råde over hele din formue ved testamente.
Arver samlevende hinanden?
Mange samlevende tror desværre fejlagtigt, at de efter to års samliv arver hinanden. Det er dog ikke tilfældet. Samlevende arver alene hinanden, hvis de opretter et testamente. Hvis I som samlevende ønsker at arve hinanden og sikre hinanden, er det derfor nødvendigt, at I opretter et testamente.
Hvor stor er boafgiften?
Boafgiften er det, der i almindelig tale kaldes for arveafgift.
Boafgiften er en afgift, som arvingerne ved modtagelse af arv skal betale til staten. Afdødes ægtefælle er fritaget for at betale boafgift, mens afdødes nærmeste skal betale en boafgift på 15 % af den modtagne arv. Dette er eksempelvis afdødes forældre, børn, børnebørn og i visse tilfælde ens samlever. Andre arvinger skal betale en boafgift på 36,25 %.
Hvad er uskiftet bo?
Hvis du mister din ægtefælle, kan du vælge at sidde i uskiftet bo. Derved skal dine børn ikke have udbetalt deres arv, og du får råderetten over din afdøde ægtefælles formue. Ved at sidde i uskiftet bo bliver du forpligtet i forhold til din afdøde ægtefælles gældsforpligtelser, og du kan ikke gifte dig.
Hvis din afdøde ægtefælle har særbørn, skal de give skriftligt samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo.
Skal jeg underrette mine arvinger om, at jeg har oprettet testamente?
Du afgør selv, om du vil fortælle dine arvinger, at du har oprettet et testamente og indholdet af testamentet. Det kan dog i nogle tilfælde være en god ide at fortælle dine arvinger, at du har oprettet et testamente med en særlig fordeling, så du selv kan fortælle dine arvinger, hvorfor du har valgt det sådan – og ubehagelige uenigheder efter din død kan undgås.
Kan jeg bestemme over min pension i mit testamente?
Pensionsopsparinger, du ikke har fået udbetalt før din død, indgår ikke i dit dødsbo, og du kan derfor ikke ved testamente bestemme, hvem disse pensionsopsparinger skal tilfalde. Fordelingen af dine pensioner afhænger i stedet af, hvem der står som begunstiget på dine pensionsordninger.
Hvis du ikke selv har indsat en specifik person, vil pensionen gå til din ”nærmeste pårørende”.
Du kan dog i dit testamente bestemme, at det beløb, der kommer til udbetaling fra dine pensioner, skal være modtagerens særeje. Du kan endvidere bestemme, at udbetalingen skal båndlægges, så modtageren først får adgang til beløbet, når modtageren når en vis alder.
Hvordan kommer mit testamente frem ved min død?
Når du opretter et testamente, skal du underskrive det foran en notar. Notaren er en person fra skifteretten, der tjekker, at du er ved dine fuld fem, når du underskriver dit testamente. Notaren gemmer herefter en kopi af dit testamente i skifterettens arkiv. Dit testamente kommer herefter automatisk frem i skifterettens system, når skifteretten engang skal behandle dit dødsbo.
Du opbevarer selv den originale version af dit testamente.
Kontakt NJORD
Er dit spørgsmål ikke blandt disse, er du velkommen til at kontakte vores familie- og arveretsafdeling, hvis du har spørgsmål til oprettelse af et testamente eller behov for hjælp til oprettelse af testamente.
