Forsvarsadvokat i straffesager

En straffesag kan få afgørende betydning for din fremtid. I bedste fald kan en dygtig forsvarer betyde forskellen mellem, om du kommer i fængsel eller beholder din frihed. Det er derfor vigtigt, at du vælger den bedste forsvarsadvokat til at tale din sag – og valget er faktisk dit.

Hvis du er tiltalt for en lovovertrædelse af en vis alvor, vil du få beskikket en forsvarer af retten. Det vil sige at advokatens salær betales af statskassen, hvis du frikendes. Du har dog selv lov til at vælge din forsvarsadvokat uden at det koster mere, og det er let at skifte advokat.

Har du brug for et stærkt forsvar – så har vi kompetente forsvarsadvokater med indgående kendskab til strafferet, som står klar til at hjælpe dig.

Vi tilbyder dig et stærkt forsvar

Når vi optræder som din forsvarsadvokat, sikrer vi, at alt der taler til din fordel bliver fremført i sagen, og vi er med dig hele vejen:

Vi kan desuden hjælpe med at fremsætte erstatningskrav mod staten for eksempelvis for uberettiget anholdelse, hvis du bliver frifundet i retten, eller hvis politiet opgiver sagen. Hvis du i modsat fald dømmes til at afsone, kan vi blandt andet hjælpe med at ændre afsoningssted og ansøge om prøveløsladelse.

Husk, at du altid har mulighed for at skrive og ringe fortroligt til din forsvarer, hvis du er blevet varetægtsfængslet eller sidder under arrest.

Forsvarsadvokater med speciale i økonomisk kriminalitet

Vores team af beneficerede forsvarsadvokater har dybtgående erfaring med alle slags strafferetssager – herunder særligt sager om økonomisk kriminalitet.

I sager, hvor man bliver anklaget for skatte-eller momssvig, mandatsvig, kartellovsovertrædelser, kursmanipulation, bedrageri eller underslæb, er der brug for en forsvarsadvokat med ekspertise i økonomisk kriminalitet. Forsvarsadvokat Sysette Vinding Kruse, har tilegnet sig særlig erfaring fra flere større sager om økonomisk kriminalitet, og er kan derfor tilbyde specialiseret ekspertbehandling af disse sager.

Uanset om sagen er stor eller lille, samarbejder vi tæt med dig om sagens behandling, og vi holder dig løbende opdateret om sagen. Sammen forbereder vi et effektivt forsvar.

Vi sætter personlig rådgivning højt, og vi behandler alle sager med høj faglighed og diskretion. For os er det vigtigt at du føler dig tryg gennem hele sagsforløbet, og du har derfor altid mulighed for at kontakte NJORD’s advokater og vende sagen.

Kontakt NJORD’s advokater nu

I København har vi et kompetent advokatteam specialiseret i strafferet – klar til at svare på dine spørgsmål og tilbyde juridisk rådgivning.

Alle – privatpersoner og erhvervsvirksomheder – er velkomne til at kontakte os på telefon (+45) 33 12 45 22 eller mail copenhagen@njordlaw.com, for en gratis, uforpligtende og fortrolig samtale med en af vores strafferetsadvokater.

Hvad koster en advokat?

Når du får en beskikket forsvarer, betyder det, at advokatens salær betales af statskassen, altså uden omkostninger for dig – også hvis du vælger din egen forsvarsadvokat.

Det er med andre ord gratis at vælge forsvarsadvokat, hvis du frikendes.

Hvis du bliver dømt, skal du dog selv betale honoraret til din beskikkede advokat som en del af sagens omkostninger. Det er retten der fastsætter salærets størrelse efter faste takster, uafhængig af hvilken forsvarer du har valgt.

Se de gældende faste takster for forsvarere her.

Det er ikke alle sager, hvor man kan få beskikket en advokat, for eksempel hvis der er tale om en mindre alvorlig sag, hvor der eksempelvis alene bliver talt om en bøde. Hvis du alligevel ønsker at søge advokatbistand, skal du selv betale honoraret. Vi oplyser dig om vores takster inden første møde.

Kontakt

Se hele teamet

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få vores nyhedsbreve og modtag seneste juridisk nyt.

Tilmeld dig nu