Vil du udvikle dit faglige niveau i tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste advokater?  


Som advokatfuldmægtig hos NJORD bliver du en del af en ambitiøs advokatvirksomhed, der sætter en ære i at gøre dig til den bedst mulige advokat.  

FULDMÆGTIG HOS NJORD

Hos os står du på skuldrene af nogle af branchens dygtigste specialister, som hver dag vil hjælpe dig med at udleve dit potentiale. Vi udvikler dine juridiske evner, din kommunikative sans og din forståelse for andres forretning, alt imens du oparbejder en dybt specialiseret viden og styrker dit samarbejdsgen. 

Du bliver involveret i spændende sager på topniveau, og du kommer vidt omkring i juraen og de relevante brancher. Som fuldmægtig lærer du, mens du arbejder, og du vil opleve, at sværhedsgraden på opgaverne og din direkte kontakt med klienterne løbende øges. Med tiden bliver du selvstændig ansvarlig for sager og klientkontakt. 

Du bliver ansat i en uddannelsesstilling i en af vores afdelinger, hvor du vil samarbejde med partnere, advokater og andre advokatfuldmægtige. Målet er, at du specialiserer dig inden for et eller to områder, så du opnår en tilstrækkelig dybde i din specialisering. Din kontinuerligt faglige udvikling understøttes bl.a. også af vores interne kurser og den obligatoriske fuldmægtiguddannelse. Og hvis du ønsker, får du tilknyttet en mentor, som du kan sparre med under hele dit uddannelsesforløb.  

Er du den, vi søger?

Med høje ambitioner og en dedikeret indsats kan du nå langt i NJORD. Samtidig bliver du en del af en rummelig og jordnær arbejdsplads – omgivet af kollegaer, som er der for hinanden. Vi værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab og prioriterer så vidt muligt socialt samvær.  

Vi stiller høje krav til vores advokatfuldmægtige. Det er vigtigt, at du har et højt fagligt niveau, er ambitiøs og initiativrig og altid stræber efter at blive dygtigere.  

Hvis du kan se dig selv som advokatfuldmægtig hos NJORD, skal du sende os din ansøgning inkl. CV, karakterudskrifter og relevant dokumentation for studier og erhvervserfaring. Alle ansøgninger skal, på grund af GDPR-regler, sendes til job@njordlaw.com.