Niels Christian Døcker rådgiver virksomheder inden for immaterialret, kommercielle kontrakter, selskabsret og luftfartsregulering.

Niels Christian er specialiseret i immaterialret med særligt fokus på varemærker og ophavsret. Han bistår danske og internationale virksomheder med udvikling af varemærkestrategier, udarbejdelse og forhandling af licens- og royaltyaftaler samt håndtering af IP-relaterede konflikter og retssager. Rådgivningen er forankret i en kommerciel forståelse af, hvordan IP-rettigheder skaber værdi og beskyttelse for forretningen.

Han har desuden omfattende erfaring med selskabsret, herunder forhandling og udarbejdelse af distributionsaftaler og andre kommercielle kontrakter. Niels Christian har rådgivet ved en lang række virksomhedstransaktioner, hvor han blandt andet har stået for due diligence-processer med fokus på konkurrenceret og har deltaget i forhandlinger på ledelsesniveau frem mod closing.

Endelig er Niels Christian specialist i EU-forordning 261/2004 om flypassagerers rettigheder og har i en årrække repræsenteret flere store internationale luftfartsselskaber i sager om kompensation ved forsinkelser og aflysninger. Hans tilgang er løsningsorienteret og pragmatisk. Klienterne får juridisk rådgivning, der balancerer forretningsmæssige hensyn med juridiske krav – med fokus på anvendelige løsninger frem for teoretiske svar.
 

Medlemskaber

  • Advokatsamfundet
  • Dansk Selskab for Ophavsret
  • Foreningen for Industriel Retsbeskyttelse
  • Dansk Forening for Konkurrenceret
     

Sprog

Dansk og engelsk