Josef Mohammad er advokatfuldmægtig i NJORD Law Firms afdeling for immaterialret, hvor han har særligt fokus på ophavsret, designret, patentret, varemærkeret og markedsføringsret. Han rådgiver danske og internationale virksomheder om beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder og bistår med tvister, herunder med særlig erfaring inden for forbudssager. Hans arbejde omfatter desuden strategisk rådgivning og konkret sagsbehandling, særligt inden for musik-, medie-, design- og underholdningsbranchen.

Josef er beskikket censor ved Censorkorpset for de juridiske uddannelser i Danmark og fungerer som censor på både bachelor- og kandidatniveau.

Han fungerer desuden som vejleder på Young FIR Advisory Boards IP-processpil, der gennemføres i samarbejde med Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

 

Medlemskaber 

  • IP Charter for Energy Transition (IP4ET)
  • Young FIR Advisory Board (YFIR)