FAQ – HR eBogen

Her får du en oversigt over de oftest stillede spørgsmål om HR eBogen.


Hvad indeholder et abonnement på HR eBogen?

Med et års abonnement på HR eBogen får du kort og godt:

  • Et altid opdateret, online opslagsværk med en stærk søgefunktion
  • Praktiske eksempler på kontrakter og politikker
  • Direkte kontakt til advokaterne
  • Gratis kurser i København og Aarhus

HR eBogen er et levende opslagsværk, en digital jurist og en problemknuser – alt i ét moderne HR-værktøj, som udgør et essentielt værktøj til store og små virksomheder.

Strukturen i HR eBogen er som et ansættelsesforhold. Vi begynder ved ansættelsens start, gennemgår relevante forhold under ansættelsen og behandler til sidst emner, der relaterer sig til opsigelse og ophør af ansættelsesforholdet – det vil sige forhold tilknyttet efter ansættelsen.

Hensigten er ikke, at du skal sætte dig ned og læse HR eBogen fra ende til anden – selvom du selvfølgelig er meget velkommen til det. Vi har nemlig prioriteret en stærk søgefunktion, så der er kortest mulig vej fra spørgsmål til svar, og du kan frit søge i HR eBogen på tværs af emner og ansættelsessituationer.

 

Hvad koster et års abonnement på HR eBogen?

Du kan lige nu blive abonnent på HR eBogen for kun 2.499,00 kr. om året pr. abonnement. Alle abonnementer tegnes for et år af gangen.

 

Hvem står bag HR eBogen?

Bag HR eBogen står et team af advokater fra NJORD Law Firm, der dagligt rådgiver HR-ansvarlige over hele landet. På baggrund af mere end 15 års erfaring fra alle sider af HR- og ansættelsesretten har vi udviklet HR eBogen som et essentielt værktøj til store og små virksomheder.

Kort fortalt, vi har kogt vores viden ned til konkret juridisk rådgivning, som kan lette dit daglige HR-arbejde.

Det betyder, at vi har fjernet mellemleddet fra abonnent til advokat. Vores redaktion består altså udelukkende af jurister, der til dagligt assisterer HR ansvarlige over hele landet.
 

 

Miriam Michaelsen – Advokat

Miriam Michaelsen er advokat og partner i NJORD Law Firm med speciale i individuel og kollektiv ansættelsesret. De sidste 10 år har Miriam løbende rådgivet og undervist danske og internationale virksomheder inden for alle HR-retlige emner.

Miriam har en eminent evne til at omsætte svært tilgængeligt stof til overskuelig, forståelig og brugbar viden. Hvis du ikke allerede har haft glæde af hende, kan du se frem til at møde hende på en af vores mange HR-kurser.

Lars Lokdam – Advokat/Partner

Lars Lokdam er advokat og partner i NJORD Law Firm. Særligt som specialist i køb og salg af virksomheder har Lars opnået stor erfaring med det ansættelsesretlige område og de skatteretlige problemstillinger af enhver art, der naturligt følger af en M&A-proces.

Lars har tidligere undervist som ekstern lektor ved Aarhus Universitet, og han har kompetencerne til at gøre tunge paragraffer til overskuelig, forståelig og brugbar viden – krydset med konkrete eksempler fra den virkelige verden.


Hvordan bliver jeg abonnent på HR eBogen?

Du bliver hurtigt og enkelt abonnent ved at registrere dig her.

Når du har udfyldt tilmeldingsformularen og trykket ”Registrer”, vil du modtage en bekræftelse til den e-mail, du har indtastet. Her skal du verificere, at der faktisk er din e-mail. Og så kan du kalde dig abonnent på HR eBogen!

Herefter kan du med det samme logge dig ind i HR eBogen og gå på eventyr.

Din faktura sender vi hurtigst muligt.
 

Jeg har ikke modtaget en bekræftelsesmail?

Modtager du ikke en bekræftelsesmail umiddelbart efter dit køb af HR eBogen, bedes du rette henvendelse til hr-ebogen@njordlaw.com.

Så vil vi sørge for at løse problemet med det samme, så du kan komme i gang.
 

Hvornår og hvordan foregår betaling?

Ved at udfylde vores tilmeldingsformular og trykke ”Registrer”, køber du et års abonnement på HR eBogen.

Når vi har modtaget din registrering, sørger vi for at sende dig en faktura, som du bedes betale inden for den anførte frist.
 

Hvilke værktøjer får jeg med mit abonnement?

Udover artikler, som indeholder en altid opdateret gennemgang af regler og praksis, indeholder HR eBogen også oversigter, illustrationer, tabeller og eksempler – alt sammen med det formål at gøre indholdet mere håndgribeligt og ikke mindst brugbart i praksis.

Eksemplerne i håndbogen er udfærdiget, så de kan implementeres direkte i jeres kontrakter og personalepolitikker.

Herudover opdateres HR e-bogen løbende med nye værktøjer, og vi tager selvfølgelig højde for vores abonnementers ønsker hertil.

Som eksempel på nuværende værktøjer og kontrakter kan blandt andet nævnes:

  • Ansættelseskontrakt
  • Advarsel
  • Opsigelsesbrev
  • Bortvisning
  • Ferieblanket
  • Brev om varsling af væsentlig ændring
  • Fratrædelsesaftale og
  • Personalepolitikker, herunder rekrutterings- og ansættelsespolitik, lønpolitik, sygefraværspolitik, barselspolitik, rygepolitik, politik om ferie og feriefridage, IT-, e-mail og internetpolitik, politik for sociale medier, seniorpolitik og mange flere …
     

Hvilke emner behandles på HR-kurserne?

Flere gange om året inviteres du til kurser i de vigtigste HR-juridiske emner, hvor du har mulighed for at tale med forfatterne. Kurserne er gratis for dig som abonnent, og du vil kunne deltage i både København og Aarhus.

Når kursernes fastlægges, overvejer vi især, om der er nogle særlige HR-juridiske emner under udvikling eller emner af særlig vanskelig karakter, som vores abonnenter bør vide mere om.

I 2021 vil vi blandt andet holde kurser om følgende HR-juridiske emner:

  • Den nye ferielov
  • Digitale krænkelser på arbejdspladsen
  • Den digitale arbejdsplads

Har du et forslag til et kommende kursus? Så hører vi gerne fra dig på mail til hr-ebogen@njordlaw.com.
 

Hvor stiller jeg spørgsmål til HR eBogen?

Du er altid velkommen til at stille uddybende spørgsmål til indholdet i HR eBogen, og vi bestræber os på at svare inden for 24 timer, så du hurtigt kan komme videre med dit arbejde.

Skriv blot til os på hr-ebogen@njordlaw.com.

Hvis du i øvrigt er i tvivl om dine muligheder, tilbyder vi en vurdering af din sag – gratis og uforpligtende.
 

Udløber mit abonnement automatisk?

Nej, der sker automatisk fornyelse af dit abonnement, og vi fremsender automatisk en ny faktura, som blot skal betales inden udløbet af den på fakturaen anførte frist.

På den måde er du sikret, at du ikke mister din adgang til HR eBogen.

Ønsker du at opsige dit abonnement på HR eBogen kan du læse mere herom i vores handels- og leveringsbetingelser.