Generationsskifte

Generationsskifte af en virksomhed kræver grundig forberedelse. Så det er vigtigt at komme i gang i god tid. Hos NJORD Law Firm har vi mange års erfaring med gennemførelse af generationsskifter. Vi kan derfor tilbyde dig effektiv og kompetent rådgivning på området.

Vi rådgiver dig og din virksomhed gennem hele processen – fra de indledende forberedelser, til generationsskiftet er gennemført. Det er vores erfaring, at den samlede proces kan tage mere end tre år.

Skræddersyet rådgivning

Et generationsskifte har mange interessenter. Der er flere forskellige hensyn, der skal inddrages og varetages. Generationsskifte handler om mere end bare jura og er et krydsfelt mellem juridiske regler, mennesker og økonomi.

Hver virksomhed er unik, hvorfor der kræves en skræddersyet løsning, som er tilpasset specifikt til virksomheden.

NJORD Law Firm har advokater og andre rådgivere med specialviden inden for de forskellige områder. Vi sørger for at sammensætte et særligt team med de nødvendige kvalifikationer til at håndtere ethvert forhold i forbindelse med generationsskiftet af din virksomhed.

Du behøver derfor ikke andre rådgivere end os – one stop shop ved generationsskifte med NJORD Law Firm.

Generationsskifte i praksis

Der er mange forhold, som skal overvejes i forbindelse med generationsskifte, herunder bl.a.

Skatte- og afgiftsmæssige forhold

Særligt de skattemæssige og afgiftsmæssige forhold er af stor betydning. Overdragelsen af en virksomhed kan udløse store skattepligtige avancer. Det er vigtigt at forholde sig til de skatte- og afgiftsmæssige udfordringer i forbindelse med planlægningen. Ellers kan skatte- og/eller afgiftsbyrden udgøre en forhindring for generationsskiftet.

I den forbindelse kan det være relevant at foretage et generationsskifte med skattemæssig succession. Generationsskifte ved succession betyder, at det er muligt at udskyde beskatningen, da virksomhedens nye ejer indtræder i den hidtidige ejers skattemæssige stilling. Herefter er det den nye ejer, der på et senere tidspunkt kan blive beskattet. For at kunne benytte sig af skattemæssig succession skal den nye ejer enten være barn, svigerbarn, barnebarn eller en nær medarbejder af ejeren.

Hos NJORD Law Firm hjælper vi dig med at identificere eller opstille en model med henblik på at træffe det skatte- og afgiftsmæssigt optimale valg for dig og din virksomhed.

Finansieringsforhold

Vi rådgiver samtidig også om finansieringen, herunder de relevante arveretlige aspekter. Der er mange forskellige måder at finansiere et generationsskifte på. F.eks. har Folketinget vedtaget nye regler for bo- og gaveafgift, som skal forbedre muligheden for generationsskifte i familieejede virksomheder. De nye regler medfører, at afgiften til et nært familiemedlem gradvist bliver nedsat indtil 2020. Ønsker du at overdrage din virksomhed til et nært familiemedlem, kan disse regler være relevante for dig. Vi rådgiver naturligvis herom.

Kom i gang i god tid

En grundig forberedelse er vigtig. Herved sikres mulighed for at opnå den bedst mulige løsning for dig og din virksomhed. NJORD Law Firm har udarbejdet en guide til dig, som overvejer eller står over for at skulle i gang med et generationsskifte.

> Læs guiden “Kom godt i gang med generationsskiftet”

Vores klienters særlige behov og interesser og deres brancheområdes særlige karakteristika er altid udgangspunktet, når vi tilbyder rådgivning.

Står du over for et kommende generationsskifte, er du velkommen til at kontakte os for en indledende dialog om forholdene, så du kommer godt fra start med planlægningen.

Kontakt

Se hele teamet

Seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få vores nyhedsbreve og modtag seneste juridisk nyt.

Tilmeld dig nu