Ægtefællebidrag

Hvis du bliver skilt, kan ægtefællebidrag komme på tale. Er I ikke enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, er det retten, der bestemmer, om der skal betales bidrag og i hvor lang tid. 
Forhold som tillægges betydning

De forhold, som familieretten lægger vægt på ved vurderingen af, om der skal betales et ægtefællebidrag, er:

  • Er der behov for bidrag for ægtefællen med den mindste indkomst?
  • Har ægtefællen med den største indkomst evne til at betale bidrag?
  • Hvor længe har ægtefællerne været gift? Og hvor langt et samlivsforhold har ægteparret haft forud for ægteskabet?
  • Er det på grund af ægteskabet, at den ene ægtefælle er stillet ringere økonomisk?
Længde og størrelse

Når Familieretten skal tage stilling til, om en ægtefælle er berettiget til et ægtefællebidrag, så fastsætter Familieretten hvor længe, der skal betales bidrag - også kaldet bidragsperioden. Der er afgørelser, hvor et ægtefællebidrag er blevet fastsat til en kortere overgangsperiode fra 6 måneder og helt op til et såkaldt tidsubegrænset ægtefællebidrag.

Ved Familierettens vurdering af sagen vil varigheden af ægteskabet og forudgående samliv blive tillagt stor betydning sammenholdt med, om der er såkaldt “samlivsskade”. Har ægtefællen med den ringe indkomst endnu ikke færdiggjort sin uddannelse pga. den måde ægteparret har valgt at indrette sig på eller har vedkommende ingen eller kun ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og måske heller ikke tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne varetage et job. Det kan være muligt at få tilkendt ægtefællebidrag i en overgangsperiode på op til 2 år, hvor f.eks. en uddannelse kan færdiggøres, eller der kan foretages nødvendig efteruddannelse. 

Familieretten fastsætter ikke størrelsen af bidraget, men tager kun stilling til, om der skal betales ægtefællebidrag og i bekræftende fald bidragsperioden. Efterfølgende kan Familieretshuset ansøges om at træffe afgørelse om selve bidragets størrelse. 
Advokat Karen Marie Jespersen forklarer, at som tommelfingerreglen beregnes ægtefællebidrag som 1/5 af forskellen på ægtefællernes BRUTTO-indtægter. Der tages ved beregningen af ægtefællebidraget hensyn til om den bidragspligtige (=den ægtefælle, som skal betale) har forsørgelsespligter over for mindreårige børn.

Afhængigt af indtægterne

Hvis den, der skal modtage bidraget, tjener mere end 300.000 - 340.000 kr. årligt, vil der ikke blive fastsat bidrag (maksimumsgrænsen). Hvis den, der skal betale bidraget, tjener mindre end 290.000 kr., vil der ikke blive fastsat bidrag. 

Ægtefællebidrag skal ikke længere betales, hvis modtageren indgår nyt ægteskab.

Et ægtefællebidrag er skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for betaleren.

Enhver af ægtefællerne kan senere søge om at få ægtefællebidragets størrelse ændret pga. større eller mindre indkomster.

Du kan få rådgivning hos NJORD omkring, hvorvidt du har krav på ægtefællebidrag, eller hvorvidt du kan være forpligtet eller ej til at betale ægtefællebidrag.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om ægtefællebidrag. Vi er vant til at råde og vejlede personer i samme situation som dig.

Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?