Psykisk vold

Den 1. april 2019 trådte en ny bestemmelse i straffeloven i kraft, nemlig § 243 om psykisk vold. Reglen blev vedtaget af et enstemmigt Folketing, der ønskede at sende et klart signal om, at psykisk vold er lige så ødelæggende som fysisk vold, og derfor også skal kunne straffes. Formålet med reglen er at beskytte de personer, der i deres nære relationer er udsat for psykisk vold.
Hvad er psykisk vold?

Reglen om psykisk vold indeholder nogle relativt brede begreber, der giver domstolene en del ”elastik” i forhold til deres vurdering og afgørelse af, hvornår der er tale om psykisk vold. Der er en række betingelser, der alle skal være opfyldte, for at der kan være tale om strafbar psykisk vold. Betingelserne hænger tæt sammen, og det vil derfor altid være en konkret helhedsvurdering, om der i en bestemt sag er tale om psykisk vold. Psykisk vold kan ikke skematiseres og sættes i en tabel, og det kan derfor også være svært at give generelle eksempler på, hvornår der er tale om psykisk vold.

Psykisk vold hænger meget ofte sammen med andre strafbare handlinger, såsom vold, voldtægt, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og seksuelle overgreb, men psykisk vold kan altså straffes særskilt i sammenhæng med de andre overtrædelser, efter den nye regel trådte i kraft.

Det er kun psykisk vold, der er foregået efter den 1. april 2019, der kan straffes.

Betingelserne for psykisk vold

1.    Gerningsmanden skal have en tilknytning til den forurettedes husstand.
 

Reglen omfatter også situationer, hvor man tidligere har været tilknyttet hinandens husstand, fx fordi man har boet sammen eller en person er kommet meget i hjemmet. Reglen sigter på familierelationer, ægtefæller, samlevere og ekser. Det er ikke et krav, at man har samme adresse eller tidligere har haft det. 

Som udgangspunkt skal den psykiske vold være begyndt, mens man havde tilknytning til hinandens husstand. Psykisk vold, der først er startet efter man fx er flyttet fra hinanden, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af reglen, medmindre man har opretholdt en regelmæssig kontakt til hinandens husstand, fx hvis man har fælles børn. 

2.    Krænkelserne skal have en vis hyppighed og varighed.

Få, enkeltstående krænkelser er ikke nok til at udgøre strafbar psykisk vold. Der skal være tale om gentagne krænkelser, så der opstår et mønster. Derudover skal krænkelserne stå på over en længere periode, men det er svært at sige noget konkret om hvor længe. 14 dage vil formentlig ikke være lang tid nok, medmindre der er tale om en særligt intens form for psykisk vold, evt. over for en særligt sårbar person, såsom et barn.

3.    Adfærden skal være nedværdigende, forulempende eller krænkende.

Det er ikke alle former for ubehagelig adfærd, der udgør psykisk vold. Det afgørende er, om krænkelserne har været nedværdigende, forulempende eller krænkende, og det er igen noget, der kræver en meget konkret vurdering. Eksempler på adfærd, der kan udgøre psykisk vold, er:

  • at overvåge en person
  • at isolere en person fra sin familie eller netværk
  • at bestemme, hvordan en persons dagligdag ser ud, fx hvad man har på, hvad man skal lave i hjemmet, og hvornår man må sove
  • at kontrollere en persons økonomi og bestemme om personen må arbejde eller uddanne sig
  • at ignorere en person eller holde en person hen i uvished om væsentlige beslutninger
  • at sprede ondsindet sladder elle dele intime oplysninger eller billeder af en person
  • at true en person eller personens nærmeste, eller udsætte disse for vold eller andre krænkelser
  • at udsætte en person for negativ social kontrol, herunder at tvinge en person til at blive i et ægteskab begrundet i familiens ære og status
  • at holde en person isoleret fra samfundet og sørge for, at personen ikke får offentlig støtte eller sundhedsfaglige behandlinger
  • at tvinge en person til at gennemføre eller afbryde en graviditet

4.    Adfærden skal være grov.

Udover, at der skal være tale om adfærd, der er enten nedværdigende, forulempende eller krænkende, så skal adfærden også have en vis grovhed. Det er ikke et krav, at hver enkelt handling i sig selv er grov, men når man ser på mønsteret af handlinger – og/eller undladelser – over en periode, skal det samlet set være groft nedværdigende, forulempende eller krænkende. 

5.    Adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre et andet menneske. 

Denne betingelse kan det være særligt svært at løfte bevisbyrden for. Da alle de 5 betingelser skal være opfyldte, betyder det, at gerningsmanden skal 1) være tilknyttet personens husstand, 2) udvise krænkende adfærd over for personen flere gange og i en længere periode, 3) adfærden skal være nedværdigende, forulempende eller krænkende, 4) adfærden skal være grov, og 5) gerningsmanden skal være bevidst om, at denne her adfærd er egnet til at styre personen, for at der er tale om strafbar psykisk vold.

Det er ikke afgørende, om man rent faktisk er blevet styret af gerningsmanden. Det afgørende er, om den psykiske vold er egnet til at styre personen.
 

Hvordan bruges reglen i praksis?

Straffesager om psykisk vold

Der foreligger ikke statistik på, hvor mange tiltaler der er rejst for psykisk vold siden reglen trådte i kraft, men det er den generelle opfattelse, at det er relativt få sager. En del af årsagen er formentlig, at anklagemyndigheden kun rejser tiltale i sager, hvor de mener at kunne løfte bevisbyrden ud over enhver rimelig tvivl, som det jo kræver for at blive dømt efter straffeloven. Da bevisbyrden i sager om psykisk vold er svær at løfte, er der således ikke mange sager, der rent faktisk ender for en dommer. Det har formentlig også betydning, at reglen stadig er relativt ny, og at politiet stadig har udfordringer med, hvordan de konkret skal efterforske psykisk vold. 

Godtgørelse/erstatning

I forarbejderne til loven står intet om, hvorvidt en forurettet, der har været udsat for psykisk vold, kan tilkendes en erstatning/godtgørelse. Lovgivernes fokus har som nævnt været på at kriminalisere den psykiske vold, og ikke så meget på, hvordan den forurettede skal stilles økonomisk efterfølgende. Man kan dog formentlig blive tilkendt en godtgørelse, hvis man har været udsat for psykisk vold, men det er usikkert hvor stort et beløb, der kan tilkendes alene for den psykiske vold, da psykisk vold som oftest ses i sammenhæng med en eller flere andre overtrædelser. 

Psykisk vold i børnesager

Anklager om psykisk vold kommer ikke sjældent frem som en del af en forældreansvarssag, hvor forældrene er uenige om børnenes bopæl, samvær og/eller forældremyndighed. Det er vigtigt at holde sig for øje, at psykisk vold ikke må blive altoverskyggende i en børnesag, der jo skal have fokus på børnene. Psykisk vold mellem forældrene bør alene inddrages i en børnesag, hvis der er holdepunkter for, at børnene bliver påvirket af den psykiske vold, fx ved at de sekundært udsættes for psykisk vold, eller at de begynder at kopiere den skadende adfærd. Hvis den psykiske vold udøves direkte mod børnene, har dette naturligvis betydning for en forælders egnethed. 
 

Kontakt NJORDs familieretsadvokater

Hvis du har spørgsmål til reglerne omkring psykisk vold, er du velkommen til at kontakte NJORD´s familieretsadvokater på tlf. 33 12 45 22 eller e-mail familieretsadvokaten@njordlaw.com

Vil du holdes opdateret?
Vil du vide mere?
Vi hjælper gerne dig og din familie