Når to mennesker bliver gift, indgår deres formuer herefter i et almindeligt formuefællesskab. Hvis man vælger ikke at blive gift, men at leve i et såkaldt "papirløst forhold" kan det få stor betydning, hvordan I som samlevende har valgt at indrette jeres fælles husholdningsøkonomi.

Formuefællesskab betyder som udgangspunkt, at ægtefællerne skal dele deres formue i tilfælde af en skilsmisse med undtagelse af særlige aktiver, der er undtaget i loven, herunder bl.a. rimelige pensioner.

Men har ægteskabet været kortvarigt, er det ikke sikkert, at formuerne skal deles lige. I loven er der nemlig en bestemmelse om, at formuerne kan skævdeles, hvis:

  • ægteskabet har været kortvarigt
  • der var stor forskel på ægtefællernes formuer, da de blev gift
  • der ikke har været et økonomisk fællesskab under ægteskabet
  • en ligedeling vil være åbenbart urimelig
Hvordan deles formuen ved en samlivsophævelse?

NJORD oplever, at mange par fravælger ægteskab, og at parrene måske helt overser den familie-og arveretlige betydning af beslutningen.

Selv om mange par lever sammen i et “papirløst forhold”, så findes der ingen regler og love, som regulerer et brud - hvilket er en klar modsætning til de gifte, hvor der gælder en lang række love.

I tilfælde af et brud kan det derfor få stor betydning, hvordan I som samlevende har valgt at indrette jeres fælles husholdningsøkonomi.
 
Uden regler er det derfor vigtigt, at de ugifte særligt er opmærksomme på, hvem der ejer hvilke aktiver, og hvem der hæfter for lånet, som måtte være optaget til købet. 

Hvis kun den ene ejer huset

Ved en samlivsophævelse beholder I hver jeres egne aktiver og passiver. Der er som udgangspunkt ikke noget at dele. Det har derfor en afgørende økonomisk betydning ved en samlivsophævelse, hvis kun den ene ejer huset, og den anden måske har været med til at bidrage med betaling af de løbende udgifter på huset og evt. renovering og forbedringer. 
 
Ved domstolene kan det være muligt at få en kompensation, hvis den ene samlever kan dokumentere, at vedkommende har været med til at forøge værdien af huset og bidraget til økonomien. Dog er der ikke domme, hvor en samlever har fået tilkendt en kompensation, som på nogen måde svarer til halvdelen af friværdien i huset. Kompensationerne udgør langt mindre beløb, og nogle gange nærmest kun et symbolsk beløb, når det tages i betragtning, hvor meget den anden samlever står tilbage med.
 
Derfor er det en rigtig dårlig ide for de ugifte at indrette sig økonomisk på en sådan måde, at den ene betaler alle udgifter til huset, mens den anden bruger sin indkomst til at betale for mad, børn, tøj med videre. Og endelig er der ingen som ønsker at skulle gå igennem en evt.langvarig og dyr retssag for at få et kompensationsbeløb.
 
Ejer I ikke huset sammen, vil det derfor være tilrådeligt, om I begge stod på huset, eller at I får oprettet en klar og juridisk bindende skriftlig aftale om, hvordan I ønsker at dele økonomien ved et evt. brud.

Hvis begge ejer huset

Ved en samlivsophævelse skal I dele friværdien ligeligt mellem jer.  
 
Eftersom der ikke er retsregler, der regulerer en samlivsophævelse, anbefales det, at I får oprettet en skriftlig samejeoverenskomst, som regulerer, hvordan I ejer huset sammen og deler provenuet. Det kan jo være, at en af jer har indskudt en større opsparing i huset end den anden eller betaler en større andel af de løbende faste udgifter. 

Samejeoverenskomsten kan også indeholde bestemmelser om, hvordan huset skal sælges i tilfælde af uenighed med videre. En samejeoverenskomst er altså en aftale oprettet før evt. uenigheder måtte være opstået - og det vil typisk være en fordel.
 
Ved uenighed om salg af et hus kan de ugifte ikke få hjælp fra skifteretten, men vil være henvist til i værste fald at få huset solgt ved en frivillig tvangsauktion. Den sidste løsning vil næppe være den bedste salgsmåde i forhold til at få solgt til højest opnåelige markedspris.

Mange samlevere går fejlagtigt rundt i den tro, at de er arveberettiget efter hinanden, når blot samlivet har varet mere end 2 år. Det er ikke tilfældet. De ugifte arver KUN hinanden, hvis de har oprettet testamente.

Gode råd til de ugifte
  • Få lavet et testamente, hvor I arver efter hinanden
  • Få indsat hinanden som begunstiget hos ATP
  • Undersøg om din samlever er nærmeste pårørende i dine livsforsikringer og pensioner
  • Få styr på hvem, der ejer hvilke aktiver, hvem betaler for lånene
  • Opret en skriftlig samlivskontrakt 
  • Opret en samejeoverenskomst, hvis I ejer huset i fællesskab 
Kontakt NJORD

Er du interesseret i at høre mere om muligheden og de forskellige betingelser for skævdeling i forbindelse med en skilsmisse eller har du spørgsmål eller brug for rådgivning om, hvorvidt du og din samlever har indrettet jer på en fornuftig måde, er du velkommen til at kontakte en af vores specialiserede advokater fra NJORDs familieretsteam.

Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?