Inden man bliver gift, kan der være fordele ved at afklare, hvad der er ”dit” og ”mit”, hvis I en dag ikke længere skal være gift. En ægtepagt er en praktisk løsning, der kan sikre dig særeje til dine værdier eller beskytte din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller død.
Hvad er en ægtepagt, og hvad betyder det, hvis vi ikke har lavet en ægtepagt?

Kort fortalt er en ægtepagt en skriftlig aftale mellem ægtefæller. Aftalen fastslår, hvem der ejer hvad. Når man bliver gift får man automatisk fælleseje/delingsformue. Hvis man ønsker at indrette sig anderledes, er en ægtepagt en god, praktisk løsning. Vær desuden opmærksom på, at pensioner ikke juridisk opfattes som fælleseje/delingsformue, selvom I er gift. Her kræver det altid en ægtepagt, hvis I ønsker at dele jeres pensioner.

Det er derfor op til jer at beslutte, om I vil have delvist fælleseje, delvist særeje eller fuldkomment særeje. Skønt loven ikke tillader, at man frit må aftale enhver form for særeje, er der mange muligheder for at sammensætte en særejeform, der passer til ens ønsker.

Begge ægtefæller skal dog underskrive ægtepagten, og den skal tinglyses, før den er gyldig. Inden I bliver gift eller tidligt i ægteskabet, er det derfor en god idé stille og roligt at drøfte, hvordan I ønsker at dele jeres formue eller gæld med den anden, hvis ægteskabet skulle vise sig ikke at holde resten af livet.

Hvis I som ægtefæller ikke har lavet en ægtepagt, er der almindeligt fælleseje i jeres ægteskab. Det betyder, at I som udgangspunkt skal dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse eller død. En meget stor – og ofte overset – undtagelse hertil er pensioner. Her er udgangspunktet nemlig det modsatte, altså at alle rimelige pensioner ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse.

Vi anbefaler, at I søger juridisk rådgivning til udarbejdelse af ægtepagten. Vores advokater hjælper fra start til slut, så I får en løsning, der passer til jer.

Helt eller delvis særeje?

Du kan vælge, om dit særeje skal omfatte alle dine nuværende værdier og alle dine fremtidige værdier. I så fald er der tale om rent særeje, hvor ”mit er mit og dit er dit”, som når man er ugift samlevende.

Du kan også vælge kun at lade nogle værdier være særeje – endda i en begrænset periode. Så kan aftalen eksempelvis være, at

  • alt, man hver især tager med ind i ægteskabet, er særeje – mens det, man i fællesskab erhverver, fremover skal være fælleseje.
  • alt, man modtager i arv eller gave, skal være særeje – mens resten ejes i fællesskab.
  • en del af ens værdier skal være særeje og en del skal være fælleseje – eksempelvis fordelt 80/20 – brøkdelssæreje
  • en bestemt genstand skal være særeje – eksempelvis fast ejendom, virksomhed, smykker eller aktier – mens resten ejes fælles.
  • særejet er tidsbegrænset til eksempelvis at bortfalde efter 20 års ægteskab.
  • at fx udbetalingen på en fast ejendom er særeje – sumsæreje

Husk at ægtepagten ikke er gyldig, før den er blevet tinglyst.

Uden ægtepagt er pensioner særeje

Vidste du, at pensioner ikke juridisk opfattes som fælleseje/delingsformue, trods det, at I er gift?
Det er derfor nødvendigt for alle at oprette en ægtepagt, hvis man ønsker at dele rate- og kapitalpensioner ved separation eller skilsmisse.

I ægteskaber, hvor den ene ægtefælle har arbejdet mindre over en årrække for at tilgodese familien, vil denne ægtefælle ofte have en lavere pensionsopsparing. Her kan det være rimeligt, at den anden ægtefælles pension deles i en skilsmissesituation.

Lige så skal man være opmærksom på, at ekstra indbetalinger på sin pension udover den normale arbejdsgiverordning, vil betragtes som en ekstra pension og skal således deles. Hvis dette ikke ønskes, skal man oprette en ægtepagt om fuldstændig særeje for pensionerne og ekstra indbetalingerne, så man slipper for at dele pensionen i en eventuel skilsmissesituation.

Hvorfor kan en ægtepagt være en løsning, hvis den ene af os driver virksomhed?

Som alle andre aktiver i jeres ægteskab, indgår virksomheden i fællesejet og skal derfor deles i tilfælde af skilsmisse. Det kan have den konsekvens, at der må anvendes store summer på værdiansættelse af virksomheden, ligesom det kan være nødvendigt at opløse et ejerskab og derefter sælge virksomheden. Vi anbefaler derfor, at det ved oprettelse af en ægtepagt sikres, at virksomheden gøres til særeje, så der ikke skal ske deling ved skilsmisse. En værdiansættelse af virksomheden bliver derfor sjældent nødvendig, ligesom et salg kan undgås.

Hvorfor har børn fra tidligere samliv betydning for vores formueforhold?

Der er ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med særbørn, og disse skal således have deres arv udbetalt straks efter forælderens død. I kombination med et testamente kan I ved hjælp af en ægtepagt sikre den længstlevende af jer i videst muligt omfang ved at bestemme, at der skal betales mindst muligt i arv til eventuelle særbørn. Særbørnene kan i stedet tilgodeses, når den længstlevende dør.

Hvad er problemet, hvis den ene har stor gæld?

Hvis den ene af jer har en positiv formue, mens den anden har negativ formue, kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis ægtefællen med negativ formue dør først, idet kreditorerne (indirekte) kan søge sig fyldestgjort i den velhavendes ægtefælles formue. Dette kan afhjælpes med en ægtepagt om kombinationssæreje. Hvis den velhavende ægtefælle dør først, vil I med en ægtepagt kombineret med et personligt arveafkald fra den forgældede ægtefælle kunne minimere de midler, der tilfalder kreditorerne og i stedet tilgodese eventuelle børn.

Skal erstatningssummer og arv også deles med ægtefællen?

Vores familieretsadvokater oplever ofte, at mange ægtefæller har en fejlagtig opfattelse af, at arv fra f.eks. forældre ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse. Dette er ikke korrekt. Hvis arven skal holdes uden for delingen, skal der oprettes en ægtepagt om særeje. En sådan ægtepagt kan f.eks. være en fordel, hvis arven består i et aktiv, som den ene ægtefælle arver i sameje med sine øvrige søskende, f.eks. et sommerhus. Ved at oprette ægtepagt om særeje, undgår I derved, at samejet skal opløses og aktivet skal sælges. Hvis den ene af jer har modtaget en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er det nødvendigt at oprette en ægtepagt om særeje, hvis erstatningen skal holdes uden for ligedelingen mellem jer i tilfælde af skilsmisse. Ménerstatning og erhvervsevnetabserstatningen kan holdes uden for fællesejet/ligedelingen ved en skilsmisse, men renter, udbytte og værdistigninger af erstatningen skal deles, f.eks. værdistigning på fast ejendom eller aktier erhvervet for erstatningen, medmindre der laves en ægtepagt.

Har vi behov for en ægtepagt?

Hvis I kan svare ja til ét eller flere af følgende punkter, kan I have behov for en ægtepagt:

  • Den ene af jer eller jer begge driver virksomhed
  • I ønsker, at jeres pensioner skal deles ved skilsmisse
  • Den ene af jer eller jer begge har børn fra tidligere forhold (særbørn)
  • Den ene af jer har stor gæld
  • Den ene af jer eller jer begge har modtaget en erstatningssum eller arv
  • Der er stor forskel på størrelsen af jeres formuer
  • I ønsker generelt ikke at dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse

I NJORD Law Firm har vi stor erfaring med at udarbejde ægtepagter og kan rådgive jer til at finde en god løsning.

Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?