Nyhed

Pengegaver må "parkeres" hos familiemedlemmer

Landsskatteretten har i en ny afgørelse slået fast, at pengegaver til fx børnebørn godt kan ”parkeres” hos børnenes forældre.

Man må årligt give sine børn, stedbørn og børnebørn en gave på op til 68.700 kr. (2021), uden at der skal betales afgift af gaven. Beløbet reguleres årligt.

Parkering af pengegaver

I 2014 ville en ældre kvinde give det afgiftsfrie beløb, der dengang var på 59.800 kr., til hver af sine 2 børn, 4 børnebørn og 4 oldebørn, i alt 598.000 kr. Beløbene blev overført til kvindens to døtre, der fik indbetalt hver 299.000 kr. fra deres mor, så det var kvindens børn, der ”opbevarede” pengegaverne for deres egne børn og børnebørn. I 2015 gav kvinden igen gaver til sine børn, børnebørn og oldebørn, nu med 60.700 kr. til hver, hvilket var det afgiftsfrie gavebeløb i 2015. Hver af hendes to døtre fik således overført 303.500 kr.

Ved hver gaveoverdragelse blev der lavet et gaveoverdragelsesdokument, hvor det var anført, at der blev givet en gave svarende til det afgiftsfrie beløb til hvert enkelt af børnene, børnebørnene og oldebørnene. Ved overførslen af de samlede beløb til hvert af de to børn, skrev kvinden i posteringsteksten, at det var ”Gaver til [personens] familie”.

Samtidig med overførslerne blev der oprettet gældsbreve om, at børnebørnene og oldebørnene havde lånt deres gavebeløb til deres forældre. Børnebørnene og oldebørnene fik således aldrig pengene indbetalt, men lånte med det samme pengene ud til deres forældre, hvor beløbene blev ”parkeret”.

SKAT mente, at kvindens to døtre havde modtaget henholdsvis 299.000 kr. i 2014 og 303.500 kr. i 2015, og at der var tale om gaver, der oversteg det afgiftsfrie beløb, og som der derfor skulle betales afgift af.

I mellemtiden blev Statsforvaltningen (i dag Familieretshuset) involveret, da nogle af oldebørnene var umyndige, og da det kan kræve Statsforvaltningens godkendelse, hvis umyndige børn skal låne penge ud. I 2016 overførte forældrene derfor gavebeløbene til de umyndige børnebørn (gavegivers oldebørn), så der ikke længere var et gældsforhold til de umyndige børnebørn. SKAT mente, at disse overførsler også var gaver, og altså ikke indfrielse af lån, da SKAT ikke mente, at gældsbrevene havde et reelt indhold.

Den ene af kvindens døtre klagede over SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Den anden besluttede sig for at vente, til hendes søster havde fået afgjort sin klagesag.

Landsskatteretten fandt frem til, at det var dokumenteret, at kvinden i 2014 og 2015 havde givet en gave til hver enkelt af sine børn, børnebørn og oldebørn. Det var afgørende, at der var udarbejdet detaljerede gaveoverdragelsesdokumenter og gældsbreve, og at det stod i posteringsteksten ved overførslen, at det var gaver til barnets familie. Landsskatteren fandt i den forbindelse også frem til, at der var tale om reelle gældsforhold til de børnebørn og oldebørn, der i første omgang ikke fik udbetalt pengene. Dette blev underbygget af, at Statsforvaltningen jo også havde anset de umyndige oldebørn for retmæssige modtagere af gavebeløbene, og at det derfor krævede godkendelse, at pengene samtidig blev udlånt. Da døtrene i 2016 udbetalte pengene til de umyndige oldebørn, var der derfor tale om indfrielse af lån, og ikke gaver.

Den datter, der klagede over SKATs afgørelse, fik altså medhold i, at hun ikke havde modtaget større gaver, da gaver til hendes egne børn og børnebørn alene var ”parkeret” hos hende. Gaveafgiften til datter nr. 1 blev derfor sat ned til 0 kr. 

Den anden datter, der havde afventet sin søsters klagesag, indgav herefter sin egen klagesag, men dette var desværre for sent. Forældelsesfristen var udløbet, og datter nr. 2 fik derfor sin klage afvist, og har altså skullet betale den fejlagtige gaveafgift. 

Vil du holdes opdateret?
Vil du vide mere?