Nyhed

Bettina Erringsø indtræder som partner

Det er med stor glæde, at vi pr. 1. november 2020 byder Bettina Erringsø velkommen i partnergruppen hos NJORD Law Firm.

bettina


Som en af vores dygtige eksperter inden for fast ejendom og entrepriseret vil Bettina fortsat arbejde med projektudvikling, køb og salg af boliger og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger, entreprisesager samt retssager. 
 

Jeg er utrolig glad og stolt over at indtræde som partner hos NJORD. At dette tidsmæssigt falder sammen med vores fusion med Brockstedt-Kaalund, glæder mig yderligere, idet NJORDs afdeling inden for fast ejendom styrkes med nye kollegaer og endnu flere muligheder. Det giver mig de bedste forudsætninger for at servicere mine nuværende og fremtidige klienter endnu bedre.


Bettina Erringsø tilbyder højt specialiseret juridisk rådgivning til både private og virksomheder inden for alle aspekter af fast ejendom, og har med sin store erfaring fokus på både de juridiske detaljer samt klienternes private eller kommercielle behov for at kunne opnå et samlet tilfredsstillende resultat. Bettina kommer derfor til at styrke partnergruppen i NJORDs afdeling for fast ejendom både med sine faglige og personlige egenskaber. 

Stort tillykke med partnerudnævnelsen. Vi er stolte over at have dig med i NJORDs partnergruppe. 
 

Vil du vide mere?
Hvad kan vi gøre for dig?