Når I indgår ægteskab, påtager I jer den vigtige forpligtelse til at forsørge hinanden. Det kaldes ægtefællers gensidige forsørgelsespligt. Under hele ægteskabet skal I hver især efter evne bidrage til familiens økonomiske underhold. Men hvad indebærer denne gensidige forsørgelsespligt egentlig? Hvordan opfylder du din forpligtelse som ægtefælle til at forsørge din partner? Og hvornår ophører forsørgelsespligten?
Hvad er gensidig forsørgelsespligt?

Den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller indebærer, at I som ægtefæller har en pligt til at sørge for hinandens økonomiske forsørgelse. Den er fastlagt i ægtefælleloven i Danmark. Det betyder, at I som ægtefæller begge et ansvar for at bidrage til hinandens og familiens økonomiske underhold.

Selvom forsørgelsespligten er en regel, der regulerer jeres private forhold som ægtefæller, er der ikke i loven fastlagt specifikke bestemmelser med hensyn til, i hvilket omfang forsørgelsespligten gælder, og hvordan I praktisk skal tilpasse jer i henhold til den.

Som ægtefælle opfylder du som udgangspunkt din forsørgelsespligt, hvis du modtager økonomiske midler fra arbejde eller anden indkomst, som anvendes til at dække en del af familiens udgifter. Det er en almindelig måde at opfylde forsørgelsespligten på.

Gensidig forsørgelsespligt betyder, at I hver især efter evne har pligt til at bidrage til familiens nødvendige økonomiske underhold. Det indebærer, at hvis en ægtefælle ikke har mulighed eller evne til at bidrage til familiens underhold, kan vedkommende ikke pålægges at gøre det.

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt betyder dog ikke, at familiens udgifter skal deles ligeligt imellem jer, men sikrer, at I begge bidrager til familiens økonomiske velfærd. Det er altså op til jer selv at organisere jeres økonomi og bidrag til familiens forsørgelse på en god måde. På den måde er den gensidige forsørgelsespligt elastisk og åbner for, at I kan indrette jer økonomisk, som det passer jer bedst. Så længe i begge bidrager til familiens forsørgelse.

Uanset om I bor sammen eller hver for sig, er gensidig forsørgelsespligt en juridisk forpligtelse i ægteskabet. Forsørgelsespligten er indført for at sikre familiens økonomiske trivsel, uanset jeres boligsituation.

Hvad sker der, hvis du ikke opfylder forsørgelsespligten?

Hvis du ikke opfylder din forsørgelsespligt ved at yde økonomisk støtte til familiens underhold eller udføre opgaver, der kan sidestilles med forsørgelse, kan Familieretshuset, efter ansøgning fra din ægtefælle, beslutte at pålægge dig at betale bidrag til din ægtefælle – i daglig tale: ægtefællebidrag.

Når du pålægges at betale ægtefællebidrag, fastsættes bidragets størrelse af Familieretshuset. Deres vurdering tager hensyn til din evne til selv at sørge for tilstrækkelig forsørgelse og din ægtefælles økonomiske situation og andre relevante omstændigheder. Det er vigtigt at bemærke, at det ofte vil være svært at opnå ægtefællebidrag, hvis du er den økonomisk stærkere part i jeres ægteskab.

Det har i mange år i daglig tale været kendt som "hustrubidrag" – der er dog tale om ægtefællebidrag, som er kønsneutralt. Det betyder, at det også kan være hustruen eller en ægtefælle af samme køn, der pålægges at betale bidrag, hvis de er den særligt stærke økonomisk part i ægteskabet.

Hvornår er der tale om forsørgelse?

Generelt deler ægtefæller ofte økonomi og fællesudgifter, hvilket ofte indebærer økonomiske overførsler mellem dem. Overførslerne betragtes normalt som økonomisk forsørgelse. Hvis ægtefæller regelmæssigt overfører penge til hinanden, anses det ofte som en måde at dække fælles udgifter på – særligt hvis beløbene svarer til familiens normale økonomiske forbrug.

Hvis der overføres penge mellem ægtefæller, der ikke er ment som økonomisk forsørgelse, men derimod som lån, anbefales det at oprette en skriftlig låneaftale. Hvis de lånte midler derefter bruges til familiens udgifter, underhold eller forbrug, vil låneaftalen bortfalde, og der kan ikke gøres krav på tilbagebetaling af midlerne, da de betragtes som en almindelig økonomisk forsørgelse.

Forsørgelsespligten indebærer ikke nødvendigvis, at man udelukkende skal yde økonomisk støtte. Det er også muligt at opfylde sin forsørgelsespligt ved at påtage sig opgaver i hjemmet og dermed tage ansvar for familiens hjemlige forhold, mens ens ægtefælle tjener familiens økonomiske midler ved at arbejde uden for hjemmet. Den ægtefælle, der er beskæftiget uden for hjemmet, har da ansvaret for familiens økonomiske underhold og skal derfor påtage sig pligten til at forsørge ægtefællen ved at dække alle familiens økonomiske udgifter.

Ugifte samlevendes gensidige forsørgelsespligt

Det er vigtigt at vide, at ugifte samlevende og dem i ugifte parforhold ikke er juridisk forpligtede til at forsørge hinanden eller hinandens børn. Hvis to personer i et ugift samlivsforhold vælger at støtte hinanden økonomisk, er det vigtigt at forstå, at disse økonomiske bidrag ikke kan kræves tilbage, hvis samlivet ophører. Lovmæssigt kan der heller ikke pålægges en bidragspligt til at yde efterfølgende økonomisk støtte til ugifte samlevende, men det er muligt at indgå frivillige indbyrdes aftaler om dette spørgsmål.

Det er dog værd at bemærke, at der i tilfælde hvor den ene part oparbejder betydelige besparelser takket være den anden parts økonomiske bidrag, mens den anden part ikke har mulighed for at gøre det samme, kan opstå et potentielt kompensationskrav. Det betyder, at den ene part kan have ret til kompensation for sin økonomiske indsats i forholdet.

Kontakt os, hvis du er i tvivl om dine rettigheder ved afslutningen af et samliv eller om du har krav på kompensation. Vi rådgiver og vejleder i forbindelse med samlivsophævelse – også hvis I ikke er gift. 

Dine forsørgelsesbidrag tilhører dig som modtager dem

De midler eller genstande, du modtager som forsørgelse fra din ægtefælle, tilhører dig. Det betyder, at ægtefællens kreditorer ikke har ret til at kræve disse midler som betaling for gæld. Desuden kan din ægtefælle heller ikke senere kræve en tilbagebetaling af disse midler.

Det er også vigtigt at bemærke, at hvis I bor i den ene ægtefælles ejendom, og denne ægtefælle ikke har indtægt, så er der en pligt til at betale for udgifter som el, vand, varme og terminsydelser på ejendommen. Betalingerne anses som forsørgelsesbidrag, og kan ikke kræves tilbagebetalt i fremtiden.

Selvom I ikke formelt opretter en låneaftale, kan en økonomisk overførsel reelt anses som et lån – særligt hvis midlerne overføres til ægtefællen til køb eller forbedring af deres faste ejendom. Det er derfor muligt for ægtefæller at låne penge til hinanden, men det er afgørende at tydeliggøre forskellen mellem forsørgelsesbidrag, som tilfalder modtageren og et lån, som skal tilbagebetales til ægtefællen.

Hvornår ophører forsørgelsespligten mellem ægtefæller?

Under ægteskabet har ægtefæller forsørgelsespligt over for hinanden. Den ophører, når ægteskabet afsluttes. Der hersker en udbredt misforståelse om, at ægtefæller, der ikke bor sammen, ikke har pligt til at forsørge hinanden. Normalt er det ikke et problem, da ikke-samlevende ægtefæller typisk sørger for deres egne økonomiske behov.

Hvis din ægtefælle mister sin indtægt, skal du dog forsørge dem efter dine evner. Under visse omstændigheder kan der opstå situationer, hvor den ene ægtefælle – ofte den økonomisk stærkere part – kan pålægges at betale ægtefællebidrag til den anden efter ægteskabets eller samlivets ophør. Det skal bemærkes, at bidragspligten ophører, hvis samlivet genoptages, og dermed gælder den gensidige forsørgelsespligt på ny.

Ved separation eller skilsmisse er det nødvendigt at træffe afgørelse om, hvorvidt den ene ægtefælle skal yde ægtefællebidrag til den anden efter samlivets ophør. Det indebærer, at en ægtefælle kan pålægges en bidragspligt.

Hvis I derimod ansøger om separation eller skilsmisse ved bevilling, skal I på forhånd være enige om bidragspligten og dens varighed. I tilfælde af det er det kun størrelsen af ægtefællebidraget, som Familieretshuset kan træffe afgørelse om.

Hvis den part, der modtager ægtefællebidrag, gifter sig på ny, vil den bidragspligtige ikke længere være forpligtet til at betale ægtefællebidrag i fremtiden. Det skyldes, at den part, der modtager ægtefællebidrag, nu har en gensidig forsørgepligt med sin nye ægtefælle.

I særlige tilfælde kan der pålægges tidsubegrænset bidragspligt. Særligt hvis der er tale om meget lange samlivsforhold, hvor bidragsmodtageren har været fraværende fra arbejdsmarkedet i en betydelig periode, hvilket har begrænset deres erhvervsmuligheder. Normalt fastsættes en tidsbegrænset bidragspligt, der strækker sig op til 10 år i tilfælde af langvarige bidrag, mens den kan variere fra et til fem år i kortvarende bidrag.

Ved fastsættelsen af bidragspligtens varighed tager Familieretshuset højde for en række faktorer og vurderer bidragsmodtagerens samlede situation. Det inkluderer overvejelser om, hvorvidt bidragspligten skal lette overgangen til en selvstændig tilværelse, bidragsmodtagerens beskæftigelsesstatus, om børnene bor hos bidragsmodtageren og børnenes alder.

Få hjælp fra NJORD Law Firm til at afklare forsørgelsespligt og ægtefællebidrag

Forsørgelsespligten og ægtefællebidrag kan medføre komplekse spørgsmål og uklare svar. Hvis du er usikker på, om du eller din ægtefælle opfylder forsørgelsespligten, eller hvis I er uenige om fastsættelsen og varigheden af en eventuel bidragspligt ved samlivets ophør, separation eller skilsmisse, står NJORD Law Firms familieretsadvokater klar til at yde professionel og konkret juridisk rådgivning eller konfliktmægling.

Vil du vide mere?
Vi hjælper gerne dig og din familie