Nyhed

Forslag til forordning om markeder for kryptoaktiver – ”Crypto Currency”

Kommissionen præsenterede ultimo 2020 sin pakke for digital finans. Hvad formålet med forordningen er, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på i forordningen, kommer vi ind på i denne artikel. 

e-finans


Pakken består som udgangspunkt af tre elementer: 

1)    handlingsplan for digitalisering af finansielle tjenester
2)    forslag til forordning om markeder for kryptoaktiver
3)    forslag til en pilotordning om markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger teknologi (DLT).

Forslaget til forordningen om reguleringen af kryptoaktiver udgør sammen med forslaget om en pilotordning for DLT det første konkrete tiltag fra EU på dette område. Forslaget er omfattende og indeholder 126 artikler.


HVAD ER DIGITAL FINANS?

”Digital finans” er samlebetegnelsen, der anvendes for den indflydelse som ny teknologi har på den finansielle sektor, og som inkluderer såvel produkter, forretningsmodeller, applikationer og processer, som har eller potentielt kan ændre måden man tilbyder finansielle tjenesteydelser. Digital finans anses især for at kunne nedbryde landegrænser og skærpe konkurrencen for online banking, peer-to-peer lending og personlig investeringsrådgivning og –service.
 


Hvad er formålet med forordningen?

Kryptoaktiver er en af de vigtigste anvendelser af blockchainteknologi inden for finans. Efter en kraftig stigning i markedskapitaliseringen af kryptoaktiver i løbet af 2017 er indsatsen henimod regulering styrket. Da EBA og ESMA i januar 2019 understregede, at de fleste kryptoaktiver falder uden for EU-lovgivningens anvendelsesområde for finansielle tjenesteydelser pointerede det et behov for at præcisere det regulatoriske regime. 

Forslaget til forordningen har fire overordnede mål:

1) retssikkerhed
2) innovation
3) forbruger- og investorbeskyttelse samt markedsintegritet
4) den finansielle stabilitet

Forslaget understreger behovet for en klar definition af den reguleringsmæssige behandling af kryptoaktiver, der ikke er omfattet af den eksisterende lovgivning om finansielle tjenesteydelser. Derudover identificerer forslaget et behov for at indføre en sikker og forholdsmæssig retlig ramme, der skal fremme udviklingen af kryptoaktiver og anvendelsen af DLT. 
 

Hvilke punkter er de mest væsentlige i forordningen?

Som det ser ud i skrivende stund, kan udstedere af kryptoaktiver og udbydere af kryptoaktivtjenester ikke fuldt ud udnytte fordelene ved det indre marked på grund af manglende retssikkerhed med hensyn til kryptoaktiver. Forskellige tilgange i medlemsstaterne skaber ulige konkurrencevilkår. Forslaget til forordningen vil derfor indføre en fælles og ensartet EU-ramme, der kan fastsætte ens vilkår for alle virksomheder i EU. 
 

TOKENS

Forslaget skelner mellem tre underkategorier af kryptoaktiver, som bør være underlagt særlige krav. Kategorierne udgør 1) ”utility tokens”, 2) ”aktivbaserede tokens”, og 3) ”e-pengetokens”. 

Det nye regime vil bidrage til at skabe mere klarhed og lovgivningsmæssig sikkerhed for udstedere og udbydere af kryptoaktiver i EU. Reglerne giver bl.a. mulighed for, at udbydere af kryptoaktivtjenester med tilladelse i én medlemsstat kan udbyde deres tjenester i andre medlemsstater – såkaldt ”passporting”. 

Finansielt instrument ift. MiFID II

Sammen med forordningen følger et forslag til ændringsdirektiv, som præciserer, at den gældende definition af ”finansielle instrumenter” ligeledes omfatter finansielle instrumenter baseret på DLT. Ændringsdirektivet vil således medføre ændringer i MiFID II, hvor definitionen af ”finansielle instrumenter” i artikel 4, stk. 1, nr. 15), præciseres til: ”de i bilag I, afsnit C, anførte instrumenter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledgerteknologi".

For at sikre den finansielle stabilitet er der endvidere implementeret en række sikkerhedsmekanismer, som bl.a. stiller krav til udsteders kapital, angiver krav til deponeringen af aktiver, forpligter udsteder til at give investorer klagevejledning og giver rettigheder til investorerne mod udstederen.

Strukturen af de præsenterede lovgivningsmæssige tiltag minder meget om strukturen, som gælder for de etablerede finansielle virksomheder. Dette skaber ”level playing field” til gavn for de etablerede aktører, som har ofret en del ressourcer for at leve op til skrappe finansielle krav. Endvidere synes forslagene at imødekomme det store behov for at øge investorbeskyttelsen på krypto-området uden at kompromittere dets udvikling, eftersom det ikke er Kommissionens hensigt at regulere den underliggende teknologi (DLT). 
 

Vil du holdes opdateret?

NJORD følger udviklingen tæt og tager gerne en dialog om de specifikke dele af den nye lovpakke. Denne nyhed vil blive fulgt op af mere detaljerede emner indeholdt i den digitale finanspakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret.

Vil du vide mere?
Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?