Nyhed

Asset Management Update - Opsummering af EU-Kommissionens forslag til ændring af FAIF-direktivet og UCITS-direktivet

EU-Kommissionens forslag[1] til ændring af FAIF-direktivet[2] og UCITS-direktivet[3] (herefter ”ændringsdirektivet” og ”forslaget”) skal ses i lyset af EU-Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der består af en 5-årig tidsplan inden for vedtagelsen af en række konkrete lovgivningsforslag med henblik på at etablere et indre marked for kapital i EU – en såkaldt kapitalmarkedsunion.

[1] COM(2021)721.

[2] Direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.

[3] Direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer.

EU-Kommissionen

I skrivende stund gennemgås forslaget af Rådet for Den Europæiske Union med henblik på eventuelle forslag til ændringer, hvorefter forslaget vil undergå samme behandling ved Europa-Parlamentet. Det er for tidligt at forudsige, hvilke ændringer som ender med at blive vedtaget i den endelige udgave af ændringsdirektivet, som først forventes at være offentliggjort efter trilogforhandlinger.

Imens forslaget bliver behandlet, har NJORDs team for bank og finans valgt at opsummere på det endelige forslag til ændringsdirektivet, som foreslået af Kommissionen.

Revision af FAIF-direktivet – baggrund

De foreslåede ændringer af FAIF-direktivet og UCITS-direktivet er navnlig et resultat af EU-Kommissionens mangeårige revidering af FAIF-direktivets anvendelse og anvendelsesområde[1]. EU-Kommissionens endelige rapport over FAIF-direktivet blev fremlagt den 10. juni 2020.

I rapporten konkluderer EU-Kommissionen, at FAIF-direktivet har været velfungerende og i det store hele har sikret opfyldelsen af sit formål, dvs. bl.a. forøgelsen af investorbeskyttelse, forbedring af muligheder for udførelse af grænseoverskridende aktiviteter eller nedbringelse af systemiske risici. EU-Kommissionen udtaler dog samtidig, at FAIF-direktivet med fordel kunne tilføres forbedringer med hensyn til specifikke elementer i regelsættet, som der ikke i tilstrækkelig grad er blevet taget højde for ved direktivets ikrafttrædelse tilbage i 2013. Således kunne EU-Kommissionen den 25. november 2021 offentliggøre sit endelige forslag til ændring af FAIF-direktivet og UCITS-direktivet. Det fremsatte forslag indebærer navnlig ændringer med hensyn til:

  • Delegeringsaftaler
  • Likviditetsrisikostyringsværktøjer
  • Indberetning med henblik på tilsyn
  • Levering af depositar- og opbevaringsydelser

[1] Jf. FAIF-direktivets artikel 69 skulle EU-Kommissionen senest den 22. juli 2017 påbegynde en revision af FAIF-direktivets anvendelse og anvendelsesområde.

Overblik over ændringerne

Under revideringen af FAIF-direktivet fandt EU-Kommissionen, at en række problemstillinger var lige så relevante for investeringsinstitutter (UCITS) som for forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er). Det foreslåede ændringsdirektiv indebærer således hovedsageligt ændringer i FAIF-direktivet, men tillige i UCITS-direktivet på en række områder. Vi har samlet en oversigt over de væsentligste foreslåede ændringer i henholdsvis FAIF-direktivet og UCITS-direktivet nedenfor.

ucits

ikke omfattet af forslaget

Flere forventede ændringer blev desværre ikke taget med i forslaget, såsom:

  • Muligheden for at udvide omfanget af pasordningen for "semi-professionelle investorer", som i øjeblikket kun er låst for professionelle investorer
  • Præcisering af begrebet "omvendt markedsføring" (reverse solicitaiton) for at indføre større harmonisering og begrænsninger omkring omfanget heraf
  • Et permanent og universalt ”depositarpas", der gør det muligt at tilbyde grænseoverskridende levering af depositartjenester.

Delegeringsordningen

Delegeringsordningen under de nuværende regelsæt for FAIF og UCITS indebærer, at væsentlige opgaver kan delegeres til tredjemand, herunder porteføljepleje og risikostyring. Denne adgang er i praksis vigtig i tilfælde, hvor tredjemand har en særlig ekspertise i et bestemt geografisk marked eller en bestemt aktivklasse.

EU-Kommissionens ændringsdirektiv indeholder navnlig to justeringer i forbindelse med delegeringsordningerne:

1. Meddelelsespligt

For det første indebærer ændringsdirektivet, at de nationale tilsynsmyndigheder i EU skal give meddele til ESMA, når en fondsforvalter[1] i EU delegerer flere portefølje- eller risikostyringsfunktioner til en tredjemand udenfor EU, end fondsforvalteren selv varetager. I den forbindelse beføjes ESMA til at udvikle level 2-standarder for meddelelsen. Det skal bemærkes, at der ikke er fremsat noget krav om, at EU-fondsforvalteren beholder et minimum af sine aktiviteter i EU.

EU-Kommissionen udtaler, at ændringen har til formål at gøre op med forskelle i national tilsynspraksis, der mindsker retssikkerheden, øger forskellene i tilsynsresultaterne og i sidste ende ikke sikrer en ensartet investorbeskyttelse i hele EU. Meddelelsespligten fra de nationale tilsynsmyndigheder til ESMA kan forventes på lige fod at medføre øget indberetningsforpligtelser for fondsvalterne til de nationale tilsynsmyndigheder.

2. Minimumssubstanskrav ved ansøgning om tilladelse

For det andet foreslår EU-Kommissionen, at fondsforvaltere, i forbindelse med ansøgning om tilladelse som FAIF eller IFS, skal leve op til visse minimumssubstanskrav, hvorved forstås, at fondsforvalteren skal have en minimumsubstans i modsætning til at være et de facto tomt selskab. Forslaget indebærer nærmere, at fondsforvalteren ved ansøgningen om tilladelse bl.a. skal vedlægge:

  • En detaljeret beskrivelse af hver enkelt persons rolle, titel og anciennitetsniveau samt en beskrivelse af disse personers rapporteringslinjer og ansvarsområder inden for og uden for forvaltningsenheden
  • En detaljeret beskrivelse af menneskelige og tekniske ressourcer, som de vil anvende til at udføre sine funktioner og føre tilsyn med den delegerede.

Det er herudover foreslået, at fondsforvalteren skal ansætte eller forpligte sig til at ansætte mindst to fysiske personer, der er bosiddende i EU, ansat på fuldtidsbasis.

Ovenstående ændringer har til formål yderligere at sikre, at fondsforvaltere anvender de nødvendige menneskelige ressourcer til at udføre de opgaver, de selv varetager. Der tilsigtes desuden en harmonisering af reguleringsrammerne for FAIF og UCITS på dette område.

[1] Ved en fondsforvalter forstås en FAIF eller et investeringsforvaltningsselskab.

Harmonisering af reglerne for anvendelse af likviditetsstyringsværktøjer

Likviditetsstyring udgør en central del af ændringsdirektivet. Udover de foreslåede ændringer af reglerne for lånudstedende fonde (se nedenfor), vil EU-Kommissionen indføre et harmoniseret minimumssæt af likviditetsstyringsværktøjer i FAIF-direktivet og UCITS-direktivet. Læs mere nedenfor.

1. Minimumsliste over likviditetsstyringsværktøjer

EU-Kommissionens forslag indebærer for det første, at der udarbejdes et minimumssæt af EU-harmoniserede likviditetsstyringsværktøjer. Dette betyder nærmere, at de kompetente tilsynsmyndigheder, herunder Finanstilsynet, kommer til at få beføjelsen til at skulle sikre, at de likviditetsstyringsværktøjer, der angives i et kommende bilag, som minimum skal være tilgængelige for fondene[1]. I den forbindelse beføjes ESMA til at udvikle level 2-standarder for de nærmere definitioner og karakteristika for likviditetsstyringsværktøjerne.

Samtidig indføres et krav om, at forvaltere af åbne AIF’ere og IFS’er skal vælge mindst et passende likviditetsstyringsværktøj fra den definerede liste og vedtage anvendelsen af dette i fondsforvalterens eller fondens bestemmelser, herunder f.eks. vedtægter. Der skal i den forbindelse udarbejdes detaljerede politikker og procedurer for aktiveringen og deaktiveringen af det valgte likviditetsstyringsværktøj.

[1] Dvs. både UCITS og AIF’er.

2. Meddelelsespligt

EU-Kommissionens forslag indebærer for det andet, at fondsforvalterne skal give EU’s tilsynsmyndigheder meddelelse om aktiveringen og deaktiveringen af likviditetsstyringsværktøjer. Der indføres desuden oplysningsforpligtelser overfor investorerne om betingelserne for anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjerne.

Lånudstedende fonde

Som nævnt ovenfor er likviditetsstyring i centrum for ændringsdirektivet, der som noget nyt indeholder en række likviditetskrav i forbindelse med AIF’er, der udsteder lån (lånudstedende AIF’ere). Læs om de væsentligste ændringer nedenfor.

1. Politikker og procedurer

For det første foreslår EU-Kommissionen et krav om, at forvaltere af lånudstedende AIF’ere skal etablere effektive politikker og procedurer for den lånudstedende AIF, herunder med hensyn til tildelingen af kredit, kreditrisikovurderingen samt administrering og overvågning af fondens kreditportefølje. Forpligtelsen indebærer tillige, at politikkerne og procedurerne skal revideres årligt.

2. Lånebegrænsning

For det andet foreslår EU-Kommissionen en lånebegrænsning, der har til formål at begrænse AIF’ens eksponeringsgrad og sikre risikospredning. Lånebegrænsningen indebærer, at forvaltere af lånudstedende AIF’ere skal sikre, at der ikke udstedes lån til samme låntager for mere en 20 % af AIF’ens kapital, hvis låntageren er en finansiel virksomhed, en AIF eller en UCITS. Det skal her bemærkes, at lånebegrænsningen ikke gælder andre låntagere end de nævnte.

3. Krav om lukket struktur ved væsentlig lånudstedelse

For det tredje foreslår EU-Kommissionen et krav om, at AIF’ere, der udsteder lån for mere end 60 % af sin indre værdi,[1] skal have lukket struktur.

[1] Net asset value.

Depositarordningen

Et andet væsentligt formål med EU-Kommissionens ændringsdirektiv er en effektivisering af den nuværende depositarordning. EU-Kommissionen udtaler bl.a., at det nuværende krav om, at depositarer skal være beliggende i samme medlemsstat som den udpegende EU-fondsforvalter er vanskeligt at opfylde i praksis.

1. Midlertidig grænseoverskridende adgang for depositarer

EU-Kommissionen udtaler, at der er plads til effektivitetsgevinster på markedet for depositartjenester. Det gælder ikke mindst på mindre markeder, hvor der er færre udbydere af depositartjenester, hvilket fører til mindre konkurrence, øgede omkostninger og til sidst mindre effektive fondsstrukturer.

Som en midlertidig foranstaltning foreslår EU-Kommissionen, at EU’s tilsynsmyndigheder udstyres med en beføjelse til at tillade indkøb af depositartjenester i andre medlemsstater, hvor dette er nødvendigt. Dette forventes også at medføre besparelser for både depositarerne og brugerne af depositartjenester, herunder mindre FAIF’ere. Foranstaltningen forventes at finde anvendelse indtil, at der er foretaget yderligere undersøgelser af muligheden for at indføre et EU-depositarpas.

2. Værdipapircentraler inddrages i depotkæden

EU-Kommissionen omtaler en særlig problemstilling, der indebærer, at depositarer i visse tilfælde har haft begrænset eller tilmed ingen adgang til en AIF’s aktiver, når aktiverne opbevares i værdipapircentraler. Med henblik på at afhjælpe denne problemstilling foreslår EU-Kommissionen, at der indføres et krav om, at værdipapircentraler anses for at være en af depositarens delegerede, når den opbevarer en AIF’s aktiver. Dette betyder nærmere, at værdipapircentraler i retlig henseende bliver en del af depotkæden[1] og har ansvar herfor på lige fod med depositarer.

[1] The custody chain.

Markedsføringstilladelse under tredjelandsordningen

Udenlandske AIF’ere kan markedsføres til professionelle investorer i EU i henhold til FAIF-direktivets artikel 36 og 42, hvis de nærmere betingelser herfor er opfyldt. EU-Kommissionens ændringsdirektiv indebærer mindre justeringer i forbindelse med markedsføringstilladelser, der meddeles udenlandske AIF efter denne tredjelandsordning.

Under den ovenfornævnte tredjelandsordning er det et krav for at markedsføre udenlandske AIF’ere, at den udenlandske AIF ikke er etableret i et af de lande, der er på FATF’s (Financial Action Task Force) liste over ikke-samarbejdsvillige lande. EU-Kommissionen foreslår at ændre FAIF-direktivet således, at der i stedet henvises til EU’s lister over ikke-samarbejdsvillige lande.

Dette betyder nærmere, at der indføres et krav om, at den udenlandske AIF skal være etableret i et land:

  • Der ikke udgør et ’højrisikoland’ i henhold til hvidvaskdirektivet som ændret
  • Der ikke er på EU-Rådets reviderede liste over ikke-samarbejdsvillige lande fra et skatteperspektiv.

Ovenstående ændringer forventes at have en betydning i praksis, da lande som Cayman Island tidligere har været på sidstnævnte liste. AIF’ere etableret i Cayman Islands vil således ikke kunne opfylde betingelserne for at opnå markedsføringstilladelse under tredjelandsordningen, såfremt Cayman Islands genoptages på listen.

Flere oplysningsforpligtelser

EU-Kommissionen udtaler, at de markedsdata, der indsendes til tilsynsmyndighederne, er behæftet med mangler eller ikke tilstrækkeligt detaljerede, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at opdage akkumulering af risici. Endnu et væsentligt formål med ændringsdirektivet er derfor at forbedre den relevante dataindsamling.

1. Nyt dataindsamlingssystem

EU-Kommissionen foreslår at udvikle et nyt dataindsamlingssystem, der skal levere præcise, sammenlignelige og rettidige data til de nationale og europæiske tilsynsmyndigheder. Dette forventes at sænke rapporteringsomkostningerne og forbedre markedsovervågningen. I den forbindelse beføjes ESMA til at udvikle level 2-standarder, der specificerer de detaljer, der skal indberettes.

2. Oplysningskrav til investorerne

I overensstemmelse med kravene i MiFID indebærer EU-Kommissionens ændringsdirektiv, at der indføres et krav om, at forvaltere af AIF’ere på kvartalsbais oplyser investorerne om alle gebyrer, omkostninger og udgifter, der direkte eller indirekte er blevet opkrævet FAIF’en i forbindelse med driften af sine AIF’ere.

 

Vores team for bank og finans vil følge forslaget nøje og holde dig opdateret via vores sædvanlige nyhedsopdateringer. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Vil du vide mere?
Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?