Manglende oplysninger til Erhvervsstyrelsen kan få store konsekvenser

I medfør af selskabslovens § 225,stk. 1, pkt. 1-5 kan Erhvervsstyrelsen bede skifteretten om at opløse et selskab omfattet af selskabslovens regler, såfremt:

• Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven
• Selskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i selskabets vedtægter (direktion og/eller bestyrelse)
• Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om det er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning
• Selskabets ledelse ikke har reageret på fordringer på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes.

Erhvervsstyrelsen vil inden en anmodning om opløsning til skifteretten afsendes, fremsende en rykker til selskabet om berigtigelse af det forhold, som måtte kunne begrunde en opløsning.

Såfremt selskabet ikke reagerer på rykkerskrivelsen og dermed ikke bringer forholdet/forholdende i orden, vil Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse selskabet.

I praksis vil skifteretten tage selskabet under likvidationsbehandling og samtidig udpege en likvidator, som bemyndiges til alene at træffe beslutninger om selskabets forhold. Den hidtidige ledelses beslutningskompetence og tegningsret bliver dermed amputeret.

Samtidig bliver likvidationen/tvangsopløsningen registreret i Erhvervsstyrelsens centrale virksomhedsregister, og opløsningen bliver dermed offentliggjort for omverdenen.

Selskabets kontinuitet bringes i fare

En sådan situation er næppe ønskelig, i det omfang der stadig er drift i selskabet. Offentliggørelsen kan få fatale konsekvenser for selskabet, blandt andet ved at tilliden til selskabet hos kunder og leverandører kan mistes. Tilliden mellem selskab og finansier, blandt andet banken, kan ligeledes lide uoprettelig skade. Selskabets kontinuitet kan derved bringes i fare.

Skulle et selskab af den ene eller anden årsag ende i en opløsningssituation, åbner selskabslovens regler mulighed for, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om genoptagelse af selskabets aktiviteter. Dette kræver dog:

• En generalforsamlingsbeslutning om, at selskabets aktiviteter er genoptaget, og at de forhold, som begrundede opløsningen, er bragt på plads.
• At anmeldelse om beslutning af genoptagelse er Erhvervsstyrelsen i hænde senest tre måneder efter Erhvervsstyrelsens anmodning til skifteretten om opløsning af selskabet.
• At selskabet ikke inden for de sidste fem år tidligere har været under tvangsopløsning.
• At der til anmeldelsen vedlægges en erklæring fra en godkendt revisor om, at selskabskapitalen mindst svarer til egenkapitalen, og at der ikke er ydet lån m.v. til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens kap. 13.

Såfremt ovennævnte elementer ikke er på plads inden for de angivne frister, vil selskabet blive nægtet genoptagelse. Det medfører, at selskabet skal likvideres.

Lang vej fra konkursbegæring til rekonstruktion

Såfremt likvidator finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive selskabets egen konkursbegæring. Hvis likvidator finder, at der er fuld dækning til kreditorerne, er selskabet solvent, og enten skal selskabets aktiviteter sælges fra, og provenuet skal anvendes til dækning af kreditorerne, eller også indstilles driften, og selskabet afvikles herefter ifølge selskabslovens regler om solvent likvidation - med betaling af kreditorerne og en endelig likvidationsudlodning til ejerkredsen.

Såfremt driften ønskes videreført, medfører dette et krav om, at driften videreføres fra en anden juridisk enhed. Det kan blandt andet ske ved overdragelse af aktiver og aktiviteter, hvilket kan medføre, at køber skal skaffe den fornødne finansiering til købet.

Alternativet hertil er, at der stiftes et nyt selskab, som fusioneres med det tvangsopløste selskab efter nærmere angivne regler. Man skal dog være opmærksom på, at fremført underskud fra det ophørende selskab (selskabet i likvidation) mistes.

Endelig er det værd at bemærke, at ovennævnte tre måneders frist suspenderes, såfremt selskabet inden for denne frist ved den lokale skifteret indgiver begæring om rekonstruktion. Selskabet får derved lejlighed til at afdække muligheden for en aftale med sine kreditorer og får samtidig mulighed for at genoptage aktiviteterne, efter at en aftale er kommet på plads.

Som det bør fremgå, åbner selskabsloven og praksis for en række muligheder, såfremt et kapitalselskab måtte blive mødt med en beslutning om tvangsopløsning.

Tjek din digitale postkasse

Der er dog absolut ikke tale om et ønske-scenarie - primært på grund af den reaktion, selskabet kan forvente at få fra markedet, herunder kunder, leverandører og medarbejdere. Derudover kan selskabet risikere at blive mødt med ikke uvæsentlige omkostninger ved forsøget på genoptagelse, overdragelse af aktiver og aktiviteter, fusion eller rekonstruktion.

Selskabets ledelse står sig derfor bedst ved at reagere på alle henvendelser fra Erhvervsstyrelsen vedrørende berigtigelse af et af ovennævnte forhold.

Som en del af digitaliseringen af det offentlige system er det besluttet, at samtlige virksomheder og foreninger med et CVR nr. skal have en digital postkasse, hvortil post fra det offentlige kan leveres.

Det vil formentlig også omfatte rykkere fra Erhvervsstyrelsen om berigtigelse af en eller flere af ovennævnte forhold samt beslutninger om tvangsopløsning af et selskab. Såfremt virksomheder endnu ikke er tilmeldt en digital postkasse, er det tilrådeligt at det sker, så selskabet ikke kan risikere ikke at vide noget om en faretruende tvangsopløsning.