Det er fortsat en udbredt misforståelse blandt mange danskere, at samlevende arver efter hinanden, når de har boet sammen i mindst to år. Misforståelsen stammer sikkert tilbage fra 2008, hvor man i forbindelse med vedtagelsen af den nye arvelov diskuterede, om der skulle indføres arveret mellem ugifte samlevende. Arveret mellem ugifte samlevende blev dog aldrig vedtaget.
Udvidet samlevertestamente

Efter arveloven fra 2008 er det muligt for ugifte samlevende at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. I et udvidet samlevertestamente kan man tilgodese sin samlever med 7/8 af det, der falder i arv efter sig, mens børnenes arv kan begrænses til 1/8. Hvis man ikke har børn, kan man bestemme i testamentet, at samleveren skal arve alt, hvad man efterlader sig. Med et udvidet samlevertestamente får den længstlevende samlever ret til såkaldt suppleringsarv. Det betyder, at den længstlevende altid har ret til at udtage 760.000 kr. (2018-tal) inkl. det, som længstlevende selv ejer og modtager som begunstiget på visse pensioner/forsikringer.

Det er en betingelse for at oprette et udvidet samlevertestamente, at man har haft fælles bopæl i de seneste 2 år, eller at man venter, har haft eller har et barn sammen. Opfylder man ikke betingelserne, kan man dog stadig oprette et almindeligt testamente, hvor man tilgodeser hinanden mest muligt.

Afgifter til staten

Ugifte samlevende skal betale boafgift til staten af den arv, som de modtager. Samlevende, der har boet sammen i mere end 2 år, eller samlevende der venter, har eller har haft et barn sammen, skal betale 15 % i afgift til staten (udover et bundfradrag på 289.000 kr. (2018-tal)). Hvis man har boet sammen i mindre end 2 år, og man ikke venter, har eller har haft et barn sammen, skal der i stedet betales 36,25 % i afgift til staten.

Vil du holdes opdateret?
Vil du vide mere?
Vi hjælper gerne dig og din familie