Hvis du på et tidspunkt gifter dig igen efter at have mistet din ægtefælle og forælder til dine børn, komplicerer det arveforholdene yderligere. Du bør opsøge juridisk bistand for at få afklaret, om de arveretlige forhold er, som du ønsker det, eller om der evt. skal oprettes et (nyt) testamente.

Når du gifter dig igen, vil den nye ægtefælle nemlig få arveret efter dig (den efterlevende ægtefælle) og vil som udgangspunkt arve på lige vilkår med dine eventuelle børn fra det tidligere ægteskab. Det vil sige, at halvdelen af arven efter den efterlevende ægtefælle tilfalder den nye ægtefælle og den anden halvdel af arven tilfalder børnene til lige deling. Arven til en eventuel ny ægtefælle kan dog være reguleret i et testamente mellem den tidligere (nu afdøde) ægtefælle og den efterlevende ægtefælle. Det kræver dog naturligvis, at testamentet oprettes i tide, dvs. mens begge ægtefæller stadig lever. I et sådant testamente kan de to ægtefæller (og samlevende, der har arveret i henhold til et testamente) bestemme, at en eventuel ny ægtefælle alene skal være berettiget til sin tvangsarv, og at arven fra førstafdøde ægtefælle til den længstlevende ægtefælle skal være fuldstændigt særeje, så den nye ægtefælle ikke får boslod heraf, og så det derved sikres, at mest muligt af arven i sidste ende går videre til børnene.

Arv og særbørn (egne biologiske børn fra tidligere forhold)

Hvis du gifter dig igen og har børn fra et tidligere forhold (særbørn), vil den nye ægtefælle som udgangspunkt arve på lige vilkår med dine eventuelle særbørn, dvs. at halvdelen af arven tilfalder din nye ægtefælle og den anden halvdel af arven tilfalder dine egne biologiske børn til lige deling. Den nye ægtefælles børn (særbørn) er ikke arveberettiget efter deres stedforælder. Når den sidste ægtefælle dør, er det ligeledes kun egne biologiske børn, der arver. Når du har særbørn, er størrelsen af arven til dine biologiske børn (arvebrøken) afhængig af, om du dør før eller efter din nye ægtefælle. Dødstidspunktet har derfor betydning for, hvis børn der arver mest. Førstafdødes biologiske børn arver i konkurrence med den længstlevende ægtefælle, mens længstlevendes børn arver det hele efter den længstlevende. Hvis du vil undgå dette ”lottoelement”, er det nødvendigt, at der oprettes et testamente. I et testamente kan man sikre den længstlevende ægtefælle, f.eks. så den længstlevende ægtefælle kan blive boende i den fælles bolig efter førstafdødes død.

Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?