Bliv en del af NJORDs corporate M&A-team: Vi søger en erfaren og ambitiøs advokat

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere inden for M&A – og vil du være med til at styrke og løfte et allerede stærkt team?
 

Hos NJORD Law Firm i København søger vi en erfaren advokat til vores Corporate M&A-team. Vi leder efter dig, der ikke blot er dygtig, men ambitiøs og resultatorienteret. Dig som ønsker at skabe forretning og bidrage til afdelingens fortsatte succes.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere med stærkt fokus på M&A? Og drømmer du om at blive en del af et team, hvor du er en væsentlig del og har indflydelse på udviklingen?

NJORD advokater

Vi tilbyder dig en spændende og varieret hverdag med faglige udfordringer og selvstændigt ansvar. Som en del af vores Corporate M&A afdelingen bliver du hurtigt involveret i en bred vifte af sager og rådgivningsopgaver. Du får selvstændig klientkontakt fra start og bliver løbende udfordret, i takt med, du har succes med dine ansvarsområder.
 

EN ARBEJDSPLADS MED FOKUS PÅ DIN UDVIKLING OG FÆLLESSKABET

Du bliver en del af et stærkt fællesskab og en virksomhed, hvor du kan udvikle dig fagligt, kommercielt og professionelt. Vi hjælper hinanden, sparrer om sager og deler viden – alt sammen med fokus på at skabe værdi for vores klienter og udvikling for dig som jurist.  

Vi leder efter en kollega, der:  

  • er en erfaren profil indenfor M&A rådgivning og transaktioner
  • er fagligt stærk med god analytisk sans
  • er klientorienteret og motiveres af at være den betydende rådgiver
  • kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk
  • er løsningsfokuseret, struktureret og grundig
  • trives i en hverdag, hvor det nogle gange går stærkt
  • har talent for at koordinere og være sparringspartner for yngre kolleger

Vi søger en nysgerrig holdspiller, der både er dygtig og ambitiøs, og som ønsker at bidrage og styrke fællesskabet. Vi tror nemlig fuldt og fast på, at forskellighed skaber stærkere teams, bedre løsninger og mere værdi for klienterne.


VIL DU VIDE MERE OM NJORD?

Du kan læse mere om, hvordan det er at advokat være hos os her. Og her kan du læse om vores seneste nyheder og resultater.


BLIV EN DEL AF NJORD: ANSØG I DAG

Lyder det som en stilling for dig? Så send os dit CV til job@njordlaw.com med emnefeltet: ’Corporate M&A’.

Notér i mailen, at du giver tilladelse til, at din ansøgning deles med relevante personer.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Hos NJORD ser vi diversitet og mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion.


HAR DU SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN?

Du er velkommen til at kontakte partner og advokat, Niels Løber, på nlo@njordlaw.com eller partner og advokat, Bjarke Sanbeckbsa@njordlaw.com.

Nyheder fra Corporate teamet