Masseafskedigelser

Står du over for at skulle opsige et større antal medarbejdere? Få hjælp fra NJORDs specialister til at få afklaret hvornår der rent faktisk er tale om en masseafskedigelse, som er omfattet af bekendtgørelsen af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Skal du gennemføre en masseafskedigelse?

Hvis der er tale om en masseafskedigelse, har du som arbejdsgiver pligt til at følge proceduren for masseafskedigelser. Denne procedure er reguleret i bekendtgørelsen af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Den inkluderer både at informere og forhandle med medarbejderne og undervejs orientere De Regionale Arbejdsmarkedsråd om forhandlingerne.

Konsekvenserne af manglende overholdelse af proceduren for masseafskedigelser kan være krav om godtgørelse fra dine medarbejdere, ligesom det regionale arbejdsmarkedsråd kan udstede bøder.

Før du som arbejdsgiver indleder en masseafskedigelse, er det nødvendigt at være opmærksom på, at kollektive overenskomster kan indeholde yderligere regler om information og høring af medarbejdere i tilfælde af masseafskedigelser. Der kan desuden være medarbejdere, som har en særlig beskyttelse mod opsigelse, f.eks. medarbejderrepræsentanter.

Det er med andre ord vigtigt, at du som arbejdsgiver er godt forberedt, inden en masseafskedigelse iværksættes, og netop derfor er det en god investering at få hjælp fra NJORDs eksperter på området.

NJORD fører din virksomhed sikkert igennem den lovpligtige informations- og forhandlingsproces, og I undgår at blive mødt med krav om godtgørelser og bøder.


Masseafskedigelser: Hvordan kan vi hjælpe?

NJORD bistår din virksomhed med alle aspekter af en masseafskedigelse, herunder:

  • En vurdering af, om den planlagte afskedigelsesrunde er omfattet af bekendtgørelsen af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
  • Udarbejdelse af informationsbreve til dine medarbejdere
  • Lovpligtige meddelelser til De Regionale Arbejdsmarkedsråd
  • Forhandling med medarbejderne i virksomheden
  • Samtlige led i opsigelsesprocessen

Tag kontakt til NJORDs eksperter i masseafskedigelser, og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig i din konkrete situation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller udfordringer?