Nyhed

Ansøgningsfrist nærmer sig: Fasthold dækningsafgift på 2023-niveau

Ejere af dækningsafgiftspligtige ejendomme har indtil fredag den 8. marts 2024 til at ansøge om fastholdelse af dækningsafgiften på 2023-niveau. Vurderingsstyrelsen opfordrer ejendomsejerne til at ansøge hurtigst muligt, så de kan nå at justere første rate af opkrævningerne inden betalingsfristen tirsdag den 2. april 2024.

dækningsafgift

I december 2023 modtog en række virksomheder, der ejer erhvervsejendomme i en af de 33 kommuner, som opkræver dækningsafgift, deres opkrævning på foreløbig dækningsafgift for 2024. Gældende for nogle af disse erhvervsejendomme er, at dækningsafgiften i 2024 er steget.

Hvis din dækningsafgift har ændret sig i forhold til det, du betalte i 2023, har du mulighed for at ansøge om foreløbig fastholdelse af sammen niveau som ved betalingen i 2023. Her skal du være opmærksom på, at det kun er den foreløbige dækningsafgift, du kan ændre. Dækningsafgiften vil blive genberegnet og efterreguleret, når de endelige 2021-vurderinger kommer.

Er du omfattet, skal du hurtigst muligt efter modtagelsen af din opkrævning ansøge om fastholdelse, og senest den 8. marts 2024, så skattemyndighederne kan nå at justere den første rate af din opkrævning, der har betalingsfrist den 2. april 2024.

Ansøg om fastholdelse ved at udfylde blanketten her.

 

Læs om stigningsbegrænsningen i dækningsafgiften på erhvervsejendomme

Vil du vide mere om dækningsafgiften og den politiske aftale om stigningsbegrænsningen heraf, kan du læse vores nyhedsbrev fra november 2023 her.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Hos NJORD Law firm er vi specialister inden for blandt andet skat og fast ejendom, og vi står altid klar til at besvare spørgsmål omkring din nye ejendomsvurdering og eventuelle klagesager i den forbindelse.

Vil du vide mere?
Skal vi løse dit problem?