Nyhed

Endelig afklaring af den skattemæssige behandling af eftergivelse af kommanditselskabers lån uden non-recourse vilkår sker næppe inden for de nærmeste år

I 2019 kunne NJORD berette om, at praksis vedrørende eftergivelse af gæld i forbindelse med lån på såkaldte non-recourse vilkår nu var afklaret endeligt ved Højesterets dom af 11. november 2019.

Dommen afklarer imidlertid ikke, hvordan eftergivelse af lån uden non-recourse vilkår (full-recourse) skal behandles skattemæssigt.

skatte-papire_red.jpg

Full-recourse vilkår kontra non-recourse vilkår

Ved låneoptagelse med sikkerhed i et aktiv på non-recourse vilkår, hæfter låntager kun for lånet op til aktivets værdi samt provenu ved salget af aktivet. Man hæfter således med den stillede sikkerhed og ikke mere.

 Ved låneoptagelse på full-recourse vilkår (sædvanlige vilkår), hæfter låntager for hele det lånte beløb.

For så vidt angår eftergivelse af lån på non-recourse vilkår, har Højesteret slået fast, at deltagerne i et kommanditselskab skal beskattes hvis selskabet frigøres for restgæld, som ikke kan dækkes af salgsprovenuet fra det aktiv, lånet vedrører.

Dette skyldes, at deltagerne opnår en gevinst på gæld svarende til restgælden, som de altså er frigjort for. 

Praksis om eftergivelse af lån med full-recourse vilkår er imidlertid fortsat ikke endeligt afklaret.
 

Betydningen af Højesterets dom for sager, hvor lån er på full-recourse vilkår

Højesterets afgørelse har bevirket, at Skattestyrelsen stiller strenge krav til kommanditisters dokumentation for, at en låneaftale ikke er på non-recourse vilkår.

I de fleste tilfælde, er det nødvendigt at gå til en klageinstans for at få medhold i, at en låneaftale er på full-recourse vilkår – men også her stilles der strenge dokumentationskrav.

NJORDs team Skat&Moms har for nyligt fået medhold i en sag ved Landsskatteretten om netop dette emne. Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at det omhandlede lån ikke var ydet på non-recourse vilkår. Derfor skulle kommanditisterne ikke beskattes af gældseftergivelsen.  Kommanditisterne havde indbetalt deres andel af gælden (resthæftelsen), og de havde dermed ikke opnået en gevinst på gæld.

Med andre ord vedrørte gældeftergivelsen beløb, som gik udover kommanditisternes hæftelse (andel) og udgjorde således beløb, som aldrig kunne kræves betalt af disse.

Trods Landsskatterettens afgørelse holder Skatteministeriet fast og har indbragt spørgsmålet for domstolene. Det må forventes, at også spørgsmålet om den skattemæssige behandling af eftergivelse af gæld på full-recourse vilkår vil skulle afgøres endeligt af Højesteret.

Alle deltagere i ejendomskommanditselskaber m.fl., hvor der er sket frigørelse for gæld, må forvente. at Skattestyrelsen før eller siden forhøjer deres skattepligtige indkomst - i hvert fald indtil praksis er afklaret.
 

Er praksis om full-recourse vilkår relevant for dig?

Er du kommanditist i et ejendomskommanditselskab m.fl. og er du i tvivl om, hvorvidt selskabets låneaftale er på full- eller non-recourse vilkår? Står selskabet over for en nedlukning og potentielt frigørelse af gæld? Eller har du allerede modtaget en negativ afgørelse fra Skattestyrelsen?

Så er du velkommen til at kontakte partner, advokat (H) Robert Mikelsons, som er leder af faggruppen Skat&Moms hos NJORD. Robert Mikelsons og hans team har indgående erfaring med vurdering af låneaftaler i forhold til full- eller non-recourse vilkår, samt førelse af sager herom såvel ved Landsskatteretten som ved domstolene.  

Vil du vide mere?
Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?