Nyhed

Ny praksis for den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Med et nyt styresignal ændrer SKAT praksis for den skattemæssige behandling af værdipapirfonde. Ifølge SKAT skal værdipapirfonde fremover anses som selvstændige skattesubjekter. Tidligere var det SKATs opfattelse, at danske værdipapirfonde var skattemæssigt transparente.

Den tidligere praksis var i realiteten den primære årsag til den ringe anvendelse af værdipapirfonde, selvom disse blev introduceret for UCITS for år tilbage. Den ændrede praksis kan derfor betyde startskuddet til en øget etablering af værdipapirfonde. Til forskel fra investeringsforeninger og såkaldte SIKAV’er er værdipapirfonde ikke selskabsretligt struktureret på samme måde som kapitalselskaber, idet de i deres struktur mere svarer til et regulært finansielt produkt.

Styresignalet er udstedt på baggrund af en afgørelse fra Skatterådet (SKM2016.6.SR), ifølge hvilken en svensk registreret værdipapirfond skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt svarende til en dansk enhed, og de danske investorer skulle derfor beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19. Det vil med andre ord betyde en helt anderledes forenklet skattemæssig behandling, da investorer beskattes af den samlede årlige værditilvækst af værdipapirfonden i stedet for af den ideelle ejerandel af de underliggende værdipapirer.

Hvad er begrundelsen for praksisændringen?

SKATs afgørelse i ovennævnte sag bygger på en formodningsregel om, at en værdipapirfond er et selvstændigt skattesubjekt. Denne praksisændring er i overensstemmelse med konklusionerne i Skatteministeriets analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer, der blev offentliggjort i slutningen af 2015.
Se NJORDs tidligere nyhed om Skatteministeriets analyse

I styresignalet lægger SKAT vægt på de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab og hvornår en forening.

På baggrund heraf begrunder SKAT den ændrede praksis med,

  • at ingen af investorerne hæfter personligt,
  • at fordeling af overskud sker i forhold til investorernes indskudte kapital,
  • at værdipapirfonde har selvstændige vedtægter – såkaldte fondsbestemmelser,
  • at der foreligger særskilte regnskaber,
  • at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer,
  • at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og
  • at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

I praksis betyder dette, at investorers andele i værdipapirfonde skal anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, som praksisændringen har virkning fra. Der skal således ske en opgørelse af gevinst og tab på investorernes andele af de underliggende aktiver, og der skal ansættes nye indgangsværdier på investorernes investeringsbeviser.

Udenlandske enheder og ledelsens sæde

For så vidt angår udenlandske enheder, bemærker SKAT i styresignalet, at en udenlandsk værdipapirfond vil være omfattet af reglerne om begrænset skattepligt, hvis den pågældende værdipapirfond skal anses som et selvstændigt skattesubjekt og oppebærer indkomst som nævnt i reglerne om begrænset skattepligt i selskabsskattelovens § 2. Helt præcist hvilke udenlandske enheder, der vil blive berørt af praksisændringen, fremgår dog ikke.

Derudover vil en udenlandsk registreret værdipapirfond, der administreres fra Danmark af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som udgangspunkt få ledelsens sæde i Danmark. SKAT opstiller dermed en barriere for grænseoverskridende administration.

Hvornår får praksisændringen virkning?

Praksisændringen finder anvendelse fra datoen for Skatterådets forudgående afgørelse den 15. december 2015.

Har du spørgsmål til detaljer i ændringen, er du velkommen til at kontakte skatteretsadvokat Robert Mikelsons på rom@njordlaw.com eller tlf. 77 40 10 30 eller advokat i bank- og finansieringsret Kim Høibye på kh@njordlaw.com eller tlf. 77 40 10 24.

Vil du vide mere?
Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?