14.07.2020

Sø- og transportret

Kvartalsopdatering juli 2020

NJORD Law Firms sø- og transportretsteam offentliggør hver uge, korte aktuelle nyheder om dansk sø- og transportret. Denne kvartalsopdatering opsummerer de afgørelser og juridiske trends, der har haft størst fokus i transportbranchen det andet kvartal af 2020.

I denne kvartalsopdatering giver vi dig en juridisk status på udviklingen i transportbranchen. Vi ser blandt andet på Vejpakken og på den danske lov om overenskomstmæssige vilkår for vejtransportsektoren, der begge netop er blevet endeligt vedtaget.

Inden for vejtransporten ser vi desuden på reglerne om arbejdsudleje og beskatning og spørgsmålet om, hvorvidt returpaller udgør et hjælpemiddel eller en ”vare”, hvilket har betydning ved cabotagekørsel, momspligt og ansvar under CMR-loven.

Arrest i skibe, pant og tilbageholdelse af gods, container demurrage og detention er kommet på dagsordenen igen, så det ser vi naturligvis også på.

Og så vil vi gerne dele nyheden om, at vi er indgået i en stor advokatfusion, der markant styrker vores tilstedeværelse i Midtjylland.

– Rigtig god læselyst!

> Download som pdf

Seneste nyheder

Privacy Shield-ordningen erklæret for ugyldig

EU-Domstolen afsagde torsdag den 16. juli 2020 dom i den såkaldte Schrems II-sagen om overførsel af personoplysninger fra EU til USA. Dommen fastslår, at Privacy Shield-ordningen er ugyldig. Den ophører derfor straks som grundlag for overførsler fra EU til USA.

Datatilsynet har indstillet to virksomheder til bøder

Én af de to virksomheder som Datatilsynet har politianmeldt og indstillet til en bøde, er hotelkæden Arp-Hansen Hotel Group A/S, der bl.a. står bag Tivoli Hotel & Congress Center. Hvis det står til Datatilsynet, skal det koste virksomheden 1.1 mio. kr. for ikke at overholde sine egne slettefrister. Datatilsynet har efterfølgende i en pressemeddelelse meddelt, at de også har indstillet boligadministrationsvirksomheden PrivatBo til en bøde på kr. 150.000.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få vores nyhedsbreve og modtag seneste juridisk nyt.

Tilmeld dig nu