Nyhed

Flyvende containere – hvem er ansvarlig for skaderne?

NJORD fører et antal principielle sager om ansvaret for de skader, som flyvende containere eller vindmøllevinger kan forårsage i havnene. Her vurderes særligt havnevirksomhedernes indsats for at begrænse skaderne. Vi anbefaler derfor, at havnene tager deres forholdsregler og kaster et blik på forsikringsdækningen.

Det sker ikke sjældent, at containere, som står stakket på havnearealerne afventende videre transport, under storm eller hårdt vejr falder ned fra stakken. Som følge heraf sker der skade på personer, gods i containerne, selve containerne eller andet gods, som de flyvene containere måtte ramme.

I den forbindelse kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt havnevirksomheden bærer ansvaret for de skader, som de flyvene containere måtte forvolde.

Danske havnevirksomheder (stevedorer) arbejder i ganske vidt omfang på baggrund af de samme standardbetingelser, nemlig DHAB 2007.

Af DHAB 2007, § 11, stk. 3, fremgår det, at havnevirksomheden i situationer med flyvene containere ikke bærer ansvaret, hvis:

  1. Det i den pågældende havn eller branchen i øvrigt er sædvanligt at stakke containerne på den pågældende måde,
  2. Havnevirksomheden ikke har modtaget modstridende instruktioner vedrørende opbevaring fra ordregiveren, og
  3. Havnevirksomheden ikke med rimelighed kunne forudse den skadeforvoldende begivenhed – eksempelvis storm eller hårdt vejr – eller med rimelige midler kunne afværge dens følger, f.eks. ved at nedstakke og flytte containerne.

Det er dog helt sædvanligt, at containere stakkes på havnearealerne, da det ganske enkelt slet ikke vil være muligt at håndtere de store mængder containere på anden vis.

Selvom storme og hårdt vejr varsles, bliver det varslede vejr nogle gange meget anderledes, end meteorologerne havde forestillet sig, ligesom der kan komme kastevinde, som ligeledes kan være svære at forudse. Under alle omstændigheder er det vanskeligt at forestille sig, at man i en havn vil kunne nedstakke, så containerne kun står i et lag. Men på baggrund af varslet kan man måske nedstakke på særligt udsatte steder.

Havnevirksomhedens indsats vurderes

Det vil i sidste ende være domstolene, der ved konkrete skader skal foretage et skøn over, hvorvidt havnevirksomheden har foretaget sig, hvad man med rimelighed vil kunne forlange for at beskytte ordregiverens interesse.

Når domstolene skal vurdere, om havnevirksomheden skal være ansvarsfri, vil de lægge vægt på, hvor stor sandsynligheden var for, at skaden kunne ske, og hvor mange ressourcer havnevirksomheden skulle have sat ind for at afværge skaden sammenholdt med værdien af det pågældende gods.

Hvis den skadelidte ikke har aftalt DHAB 2007 med havnevirksomheden, vil ansvaret naturligvis skulle bedømmes efter dansk rets almindelige regler. I den forbindelse er det værd at notere sig, at krav mod havnevirksomheden fra andre end ordregiveren som udgangspunkt ikke vil være dækket under en almindelig stevedoreansvarsforsikring. Denne forsikring dækker civilretligt ansvar, som havnevirksomheden måtte pådrage sig over for ordregiveren i sin egenskab af stevedorevirksomhed, i henhold til eller ikke mere byrdefuld end DHAB 2007.

NJORD vil vende tilbage til emnet, når vi har fået domstolenes vurdering af ansvaret i en række sager. Indtil videre anbefaler vi, at man i havnene er opmærksom på at træffe rimelige forholdsregler til sikring af containere. Samtidig bør man have et øje på forsikringsdækningen.

Kom til gå hjem-møde: Who can be held responsible for accidents in ports?

When containers or wind turbine blades fly off, who can be held responsible? Partner Ulla Fabricius will provide you with insight into the challenges of identifying the responsible party at a presentation on the topic on 26 June 2015 at NJORD’s office in Copenhagen.

NB: The presentation will be in English and is only for members of WISTA.

Vil du vide mere?
Vil du holdes opdateret?
Skal vi løse dit problem?