Salg på CIF-vilkår medførte værneting i Danmark

Incoterms indeholder både klausuler, som kun kan anvendes ved specifikke transportformer, og klausuler der er beregnet til enhver form for transport. FAS-, FOB-, CFR- og CIF-klausulerne er udelukkende beregnet til søtransport men ikke vejtransport.

Ifølge CIF-klausulen finder levering og risikoovergang sted, når varerne lastes ombord på et skib. Da der ikke var nogen søtransport involveret i den konkrete sag, var det problematisk, at aftalen var indgået på CIF-vilkår. Da købsaftalen ikke i øvrigt tog stilling til levering og risikoovergang, var det således ikke klart, hvornår risikoovergang var sket.

Vestre Landsret konkluderede, at risikoen for varen overgik til køberen, da godset blev overgivet til (vej)transportøren, nærmere bestemt den selvstændige fragtfører i Svendstrup. I henhold til Bruxelles I-forordningens artikel 7, stk. 1, litra b, var der derfor værneting ved retten i Ålborg for den danske virksomheds krav vedrørende godset.

Ræsonnementet bag landsrettens konklusion var, at parterne ved vedtagelsen af CIF-klausulen, hvor risikoen overgår ved levering til (sø)transportøren, måtte have haft til hensigt, at risikoen skulle overgå ved levering til (vej)transportøren. Dommens omfang er dog formentlig begrænset til at omhandle fortolkningen af ”leveringssted” i Bruxelles I-forordningen, og bør ikke ses som en generel fortolkning af ”leveringssted” under CIF-klausulen, idet en sådan fortolkning ville stride imod formålet med CIF-klausulen.

Brugen af CIF-klausulerne i købsaftaler sker ofte med en fejlagtig tro på, at Incoterms regulerer spørgsmål som værneting, lovvalg og risikoovergang i handelsforhold. Det er imidlertid ikke korrekt, og disse forhold skal således aftales særskilt.

Landsrettens dom understreger, at valget af Incoterm klausul skal overvejes grundigt, og at man bør undgå at anvende en klausul ved andre transportformer end dem, som klausulen er beregnet til. Desuden bør lovvalg og værneting fastlægges i alle handelsaftaler.