Nye lovforslag kan få store konsekvenser for vognmænd

Forslagene kan påvirke transportvirksomheders økonomi og drift, særligt ved bestridte bøder eller risiko for konfiskation af lastbiler.

Vejafgiftsbøder: Mere effektiv opkrævning løser ikke problemerne med uberettigede krav

I vores tidligere artikel "Nyt lovforslag: Passagenægtelse for udenlandske skyldnere og forhøjelse af vejafgiftsbøder" beskrev vi muligheden for at nægte udenlandske køretøjer passage over Storebæltsforbindelsen ved ubetalte vejafgiftsbøder. Nu vil regeringen supplere ordningen med at opkræve ved vejsidekontroller. Færdselsstyrelsen skal kunne anvise lastbilen til et kontrolsted, som den ikke må forlade, før betalingen er afklaret.

Det nye er altså, at opkrævningen også kan ske ude på vejen. Forslaget ændrer ikke i sig selv bødernes størrelse eller løser problemerne med fejlbehæftede bøder.

Myndighederne kan kun opkræve bøder, der er endeligt afgjort ved dom eller accepteret uden for retten. Betalingsfristen skal desuden være overskredet. Er bødesagen endnu ikke endeligt afgjort, er bøden ikke omfattet af ordningen.

Hvis bøden er endeligt afgjort, stopper en indsigelse ikke i sig selv opkrævningen. Chaufføren kan heller ikke få behandlet indsigelser mod bøden ved vejsidekontrollen. Indsigelser mod bøden skal i stedet efterfølgende rettes til politiet.

For at kunne køre videre skal bøden betales, eller chaufføren skal dokumentere, at den allerede er betalt.

Bøden skal vedrøre den kontrollerede lastbil, ikke en anden af virksomhedens lastbiler. Til gengæld kan kontrollen ramme samme lastbil med en ny chauffør eller efter et ejerskifte. Chaufføren kan derfor stå med en bøde, som vedkommende hverken kender eller selv er ansvarlig for.

Myndighederne kan kun opkræve bøder, der vedrører den lastbil, som bliver kontrolleret, og ikke andre lastbiler i virksomheden.

Ordningen kræver, at både køretøjet, skyldneren og eventuelle andre, der hæfter for bøden, er hjemmehørende i udlandet. Skyldnere med hjemsted i Finland, Island, Norge og Sverige er undtaget.

Effektiv opkrævning af berettigede bøder understøtter fair konkurrence. Men i vores vejafgiftssager ser vi virksomheder bruge tid og penge på at få afklaret krav, som der er grund til at anfægte. Selv en lavere bøde er ikke en løsning, hvis vognmanden slet ikke burde have fået den. For udenlandske vognmænd kan sen besked om bøden desuden gøre det vanskeligt at reagere inden fristen. Vores budskab er derfor fortsat at gennemgå bøderne og gøre indsigelse i tide.

En ny mulighed for at opkræve bøder løser ikke problemerne med bødernes grundlag. Derfor er vores begejstring begrænset.

Chaufføren kender ikke nødvendigvis virksomhedens bødesag og bør ikke stå i vejkanten og skulle forklare en uenighed med myndighederne. Forsinker kontrollen transporten, kan regningen desuden blive større end selve bøden, hvis godset ikke når frem som aftalt.

Vanvidskørsel: Vognmandens tab skal også tages alvorligt

Regeringen varsler desuden skærpede sanktioner for alvorlige færdselsforseelser. Blandt andet lægges der op til konfiskation som klart udgangspunkt, også ved en førstegangsforseelse, når føreren ved spiritus- eller narkokørsel uagtsomt forårsager en anden persons død eller betydelig legemsbeskadigelse.

Når køretøjet tilhører en anden end føreren, kan konfiskation også ramme en vognmand, som ikke selv har begået overtrædelsen. En lastbil repræsenterer både en betydelig værdi og muligheden for at udføre virksomhedens opgaver. Beslaglægges den med henblik på konfiskation, kan driften blive påvirket, allerede inden sagen er endeligt afgjort. Et erstatningskrav mod chaufføren hjælper ikke meget, hvis chaufføren ikke kan betale.

I vores tidligere artikel "Konfiskering af lastbil var ikke proportional" behandlede vi netop betydningen af proportionalitetsvurderingen ved konfiskation af en lastbil, som tilhørte en anden end føreren. Her indgik blandt andet vognmandens begrænsede mulighed for at forudse kørslen og udsigten til, at et erstatningskrav mod chaufføren ville være illusorisk.

For vognmanden er det afgørende, at hensynet til køretøjets ejer fortsat indgår i en konkret proportionalitetsvurdering.

En praktisk forbedring for særtransporter

På særtransportområdet er der udsigt til en praktisk forbedring. Det foreslås nemlig at give Vejdirektoratet mulighed for at dispensere fra visse af færdselslovens regler ved udstedelse af tilladelser til særtransporter, herunder blokvognskørsel.

Det konkrete nye er, at tilladelsen kan godkende, hvordan transporten kommer gennem de steder på ruten, hvor de almindelige regler ikke kan følges. Skal lastbilen krydse en spærrelinje eller bruge den modsatte side af vejen for at komme gennem et sving, kan det indgå i dispensationen. Lovforslagets bemærkninger nævner f.eks. kørsel venstre om i en rundkørsel.

Muligheden omfatter også bestemte regler om blandt andet vending og bakning samt standsning og parkering. Den rækker desuden til udvalgte motorvejsregler, herunder reglerne om at krydse midterrabatten, vende og bakke. Afvigelserne skal godkendes konkret og være nødvendige, fordi køretøjets dimensioner, vægt eller akseltryk eller godsets dimensioner gør det umuligt at gennemføre transporten efter reglerne.

Vi ser positivt på, at Vejdirektoratet dermed får en dispensationsmulighed, som ifølge lovforslagets bemærkninger mangler i dag. For vognmanden betyder det, at de nødvendige afvigelser kan afklares på forhånd og indgå i tilladelsen, frem for at transporten er godkendt, uden at de nødvendige manøvrer er det.

NJORD LAW FIRMS BEMÆRKNINGER

Transportvirksomheder bør følge lovgivningsarbejdet og overveje, om de endelige regler giver anledning til ændrede procedurer for betaling og indsigelser ved bøder. De bør også forberede sig på, at vejsidekontrol kan forsinke leveringer. NJORDs sø- og transportteam kan hjælpe med at vurdere konsekvenserne for virksomheden.